Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
123
Fremdeles samme taushed. Jeg betragtede spændt min ven
fra siden af og bemærkede en foruroligende arbeiden i hans
træk som af en heftig sindsbevægelse. Moderen reiste sig op
og gik hen til hain.
"Harry", hviskede hun, idet hun lagde sin arm om hans
hals, "sig mig, hvad tænker du på?"
"Jeg tænker på, moder", sagde den unge officer endelig
med synlig anstrængelse, "at kampen mellem kjærlighed og
samvittighed er tung".
Hugo havde her pludselig reist sig op og lyttede til med
höit blussende åsyn og tæt sammentrukne öienhryn.
"Dersom en kamp idetheletaget er nödvendig!" indfaldt han
heftigt og kort. Der opstod atter en af hine megetsigende i
sine fölger skjæbnesvangre pauser.
"Den er, min broder", svarede Harry endelig langsomt,
idet hans hoved faldt ned på brystet, "jeg må fölge Virginien!"
"Så forbarme sig Gud!" udbrast Mrs Braddon blegnende,
idet hun som greben af en mörk forudfølelse klyngede sig til
sin sön.
Den scene, der fulgte, var ubeskrivelig. Moderens tårer og
bonner, faderens og broderens indtrængende, overbevisende
overtalelser forat bringe ham til at se retten på unionisternes side,
llarry’s bittre kamp og vaklen mellem pligt og kjærlighed
dannede et heelt, der var rystende og uforglemmeligt.
"Min fader!" udbröd den unge officer endelig i voldsom
sindsbevægelse, idet han vendte sit blege, oprörte ansigt om til
Obersten; "sig! vil du, at din sön skal kjæmpe mod sin bedre
overbevisning? vil du, at din sön skal svigte, hvad han for Gud
anser for sin pligt?"
Oberst Braddon stansede og mödte sin söns blik fast og
langt. "Fölg din samvittighed, Harry!" sagde den gamle
hædersmand endelig med lav röst, idet han vendte sig bort.
Harry styrtede hen til lians födder. "Kan altså din
velsignelse ledsage mig, min fader!" udbröd han dybt bevæget.
Obersten betragtede ham en tid lang ufravendt. "Gud
velsigne dig, Harry!" sagde han langsomt, "min velsignelse fölger
altid mine sönner, når de vandre pligtens og ærens vei, selv
om den er forskjellig for begge. — Gå med Gud!"
Med et blik, hvori der skimtedes en varm tåre, stirrede
Harry efter den bortilende fader, derpå nærmede han sig sin
broder, der stod med ryggen vendt mod ham og så ud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
