Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
’Hugo", spurgte han sagte, "fördömmer du mig?"
Ilugo vendte sig raskt om men med et oprört udseende.
"Nei", sagde han med en vis overvindelse, "men jeg må
tilstå, at jeg ikke havde ventet dette".
"Kan du række mig broderhånden som tidligere?" vedblev
Harry. Hugo nölede et öieblik, men broderkjærligheden seirede
snart over harmen. "Ja", sagde han, sig selv ikke længere
mægtig, idet han rakte hånden frem, "skal den end 0111 en kort
tid væbnes mod dig!"
"Vi have hvilet ved samme modersbryst, Hugo! vi have
leget sammen" — "Og vi have hver elsket hinanden næsten
höiere end sig selv", faldt Hugo hurtigt ind. "Ga, Harry! selv
om skjæbnen vilde det så, at jeg i kampens tummel skulde
modtage dödsstödet af din hånd, — jeg vilde elske dig som för
og kalde dig min broder, Harry!" Hugo rev sig lös og ilede
hurtigt bort.
Over et år var rullet hen med dets fortsatte kampe og
afvekslende nederlag og seire, — et år fuldt af frygt, bange
forventning, håb og patriotisk enthusiasme. Den 6:te, 7:de, 8:de,
9:de og 10:de Mai vare dage, der aldrig ville blive forglemte,
sålænge den nuværende generation lever, de ville også efterad
med blodskrift stå optegnede i Amerikas annaler. Det var dage
hvori der på begge sider stredes med en vis fortvivlelse. Ingen
blev slagen, og ingen blev seierherre; men man kjæmpede, om
det så skulde være til sidste månd. Den 10:de kulminerede
kampen ved Wilderness i et af de blodigste slag, den sidste
amerikanske krig har at opvise. Det var förövrigt den
skjønneste maidag, jeg kan erindre mig at have oplevet. Anemoner
og vilde resedaer duftede rundtom, men bleve i kort tid
strækning for strækning nedtrampede og besudlede af blod; hærskarer
af Amerikas utallige bevingede sangere flöi bort, fuglene taug.
Et blåligt varmeslör hvilede over Wilderness’s skove, hvorhen
de opskræmte af stridens tummel sögte ly. Og under alt dette
varede kampen uafbrudt i 14 timer uden ophör, medens den
varme forårssol forgjæves ligesom bedende om mildhed og
forsonlighed trængte gjennem den tætte krudtrög og kastede sine
stråler ned pä de kjæmpendes hoveder.
Præcis kl. 6 beordrede Grant sin venstre flöi at storme en
af konföderistemes nærmeste skanser. Oberst Braddon, ti! hvis
regiment jeg hörte, ordnede hurtigt sit mandskab. Jeg ser ty-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
