Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192
»Hys!» böd Gudrun og slog ud med HaandeD, saa Klynket
standsede. Hun gik nu hen til Kisten og stillede sig op med
Haanden paa Fodstykket.
»Her ligger Husbond min, klædt som den rige Månd,» tog
hun Ordet. »Hid til Gaarden kom han som en fattig
Husmands-gut. Her fik han Fillen kastet af sig, og her fik han Hævd paa
Gods og Guld. Som min Husbond tog ban imod Hverinands Agt
. . . Nu tænke vel Alle, som jeg tænkte, at hvad jeg gav ham
i levende Live, det gav han mig tilbage, som en Ret, naar
Döden kom . . .»
»Saa skifter hver Månd og Hustru som tænke Ret, den
Gjenlevende beholder Arven», sagde Lensmanden lydt, i det han
ligesom i lovligt Ærinde henvendte sine Ord til Alle.
»Lad mig tale ud!» afbröd Gudrun. »Her er det Papir,
hvari Bestemmelsen er givet. Den Arv han efterlader sig ved sin
Död skriver han over paa den usle Slægten sin, og jeg, hans
Hustru, skal leve efter ham med Skammen og Skaden.»
Et Udraab af stark Misbilligelse med denne uvante og
krænkende Ordning lod sig bore af Alle.
»Men», vedblev hun, »ikke har det Mands Underskrift, som
jeg godkjender, og ikke skal det gjælde hverken for Gud eller
Mennesker. Hermed gir jeg ham den onde Tanken sin tilbage»
og hun rev Papiret midt over og lagde det ned i Kisten ved
Ligets Födder. Til dette var der ikke Een, som knyede.
Gudrun var i sin Ret. Hun havde givet store Gaver, og faaet Skam
til Tak.
Men forfærdet veg Folket tilbage da hun nu greb det fint
udsyede Ligklæde, rev det af Liget, og kastede det hen over
Gulvet.
Dernæst lukkede hun op et lidet Rum til Klædningstykker,
som var i Stuen, og drog frem en gammel Kufte og en
strilær-reds Skjorte, som hun vendte tilbage med til Kisten.
»Her er Fillen hans, som han kon) till Gaarden med, nu
kan han tage den med sig herifra; som han skiftede for mig,
skifter jeg for ham,» sagde hun, idet hun slængte Klædningstyk
-kene hen over den Döde.
De Omstaaende Mænd knurrede stærkt og Kvinderne
korsede sig. Dog, Gudrun agtede det ikke, stolt skred hun hen til
Bordet og slukkede et for et af de flammende Vokslys; men
hendes Ansigt var at skue som en Dödningsmaske, og Oinenes
uhyggelige Ild brændte som Nordlys over et sortladent Hav.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
