Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
281»
Ved denne hjertelöshed kogte mit blod op. Blussende af
harme sprang jeg lige lös på drengen, kastede ham under mig,
og gav ham den drägt prygl, han så vel havde förtjent. Da
jeg stakåndet reiste mig op, efter at have givet det sidste slag,
mödte jeg slavens blik, der hvilede på os. Forbittrelsen var
slukket, det för så stolte öie så kun på os med sorg.
"Tak, dreng!" sagde han sagte, "du idetmindste vil ikke
kaste den förste sten på den, der allerede er knust".
Halv forlegen ved denne tiltale vilde jeg Qerne mig, da jeg
pludselig bemærkede en fin, spædlemmet gut med blegt ansigt
og store, mörke öine, den yngste i klassen, der i frastand havde
været vidne til den hele scene. Han så på mig, derpå på
slaven med et underligt, långt blik; det var, som om noget fæstede
sig fast i hans unge sind for hele livet. Disse store,
melan-kolske öine og dette barnlige, sagtmodige ansigt gjorde stråks
et vist indtryk på mig, skjönt det snart forsvandt som så månge
andre för og efter det. Slaver fulgte uvilkårlig, idet han stod
i begreb med at fortsætte sit afbrudte arbeide, retningen af
mit blik. En let rödme som af skam flöi her over hans ansigt
parret med en unævnelig smerte. Han så på mig.
"Går bort!" sagde han lavt.
Han böiede sig ätter dybt ned over granitblokken, men der
lå noget i dette smertelige, næsten bönfaldende: "Går bort!"
som tiltvang mig öieblikkelig lydighed. Jeg fik hele skaren med
mig, og vi marscherede afsted. Engång vendte jeg mig flygtigt om.
Slaven stod ätter opreist og stirrede efter os; afstånden var
dog for stor, til at jeg kunde fatte udtrykket i hans blik. Först
da erindrede jeg imidlertid, hvad jeg i min tankelöshed aldeles
havde forglemt: at den lille, blege, sagtmodige dreng, den yngste
i klassen, var — slavens sön!"
Fætter Bill taug et öieblik, gjorde sig en tur rundt dækket,
og fortsatte derpå: "En række af år glede hen, og den lille ttil—
dragelse var forlængst gået mig af minde. — Ved affæren ved
Antictam Creek, Oktober 62, gik det varmt til. Hookers og
Franklins korpser og militsen for Pensylvanien stode på hö-ire
flöi, generalerne Sumners og Baucks korpser i centrum, Porter
og Burnside på venstre flöi. Hooker havde allerede den 16de
om aftenen sat sig fast på den vestre side af den lille flod,
Antictam Creek, og begyndte tidlig den påfölgende morgen
an-grebet. Det blev en hed dag. Snart trængte vi frem og gjorde
lyst blandt konföderisternes rækker, snart bleve vi ätter kastede
tilbage. Krigens gud var lunefuld og ubestemt også den dag,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
