Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
281»
hvem han skulde tildele seieren. Hedest blev det, da vi om
aftenen i mörket stonnede over floden og sögte at fordrive
kon-föderisterne fra deres stillinger. Man så neppe vandfladen men
fölte og hörte kun vandet plaske rundtom en, efterhvert som
man dumpede i. Floden var sort som himlen selv, mellem hvis
iturevne skyer den blege måne samt en og anden vildfarende
stjerne lyste frem. Imidlertid havde vi den tröstelige udsigt,
at for mangen en af os, — ingen kunde vide hvem, — stod
döden og ventede; thi på den anden bred skimtedes
konföde-risternes mörke geleder og blinkende våben. Håndgemæng månd
inod månd opstod ved bredden. Denne var slibrig af det
foregående regn, og jeg snublede. Da jeg sögte at komme mig på
benene igjen, blev en sabel svinget over mit hoved. Mit værge
var kommet under mig, og jeg fölte, at jeg, så at sige, var
for-tabt. Da blev en arm, jeg så ei hvorledes, eller fra hvilken
kant den kom, udstrakt og med en sabel afparreredes hugget. Jeg
ser denne frelsende sabel endnu for mig, som den glimrede i
måneskinnet! Jeg var frelst, men den ukjendte redningsmand
havde måttet undgjælde for sit ædelmod; thi han faldt
samtidigt ved min side. Jeg önskede at stanse, men derpå var ei
at tænke, vi reves afsted — fremad, fremad, det gjaldt at gå
på! Men idet jeg stormede over ham, så jeg ved hjælp af det
matte månelys, et glimt af hans ansigt. Det var ungt, og håret
var ganske blondt. Det mere og mere indtrængende mörke
stansede dog snart slaget. De konfödererede vare af unionisterne
blevne fordrevne fra alle stillinger undtagen fra en höide på venstre
flöi, der dækkede de förstes retrætlinie. Såsnart der blev ro til
at tænke på de faldne og sårede, fulgte jeg et par portörer
hen til flodbredden, hvor jeg snart fandt min ukjendte frelser
liggende besvimet på det sted, hvor han havde afværget det
skjæbnesvangre hug. Efter uniformen at dömme var det en
simpel soldat. Jeg fik ham imidlertid lagt på en båre og bragt
ind i det improviserede feltlazareth, til hvilket sårede bleve
bragte i hobetal.
"Tjen mig i stråks at undersöge, om lier er liv eller ei!"
sagde jeg henvendt til den forbiilende læge. Denne stansede.
"Kun en besvimelse!" erklærede han forretningsmæssigt,
"adskilligt biodtab af et hug i armen, — forresten intet!"
Da jeg havde fået denne beroligelse, gik jeg ud; thi det
vilde liave gjort mig adskilligt ondt, havde han for min skyld
måttet böde med livet. "Hvem var han imidlertid? hvad
for-anledigede ham til at gjöre, hvad han gjorde? hvad interesse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
