Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(189
"Aa, han kommer nok og by’r sig frem til dig med!" sa’e
en af de Sinaa efter hende.
Men da vendte Hakatle sig om igjen, og det var som hun
spyttede livert Ord ud imod Gutten: "Ja — da fik jeg nok höre
mig for i Raamandsgjöllet först — jeg" sa’e hun, og saa gik hun.
Disse Ord rammede Gutten som en Knivsod — dog ikke til
Död men til Liv. "Hun vörrer mig ikke mer end Djurren vörrede
Troldet, der hun spyttede paa ham, — saa umandslig er jeg
da kjendt her mellem Folket", tænkte han, og Tanken brændte
ham som en Hd ind i Sjælen. Men pludselig bröd ban af med
sig selv, og lo höit, — og da sprat Livsmodet op i ham, som
Gnistrer af en halvslukt Brand.
Fra denne Dag mödte Gutteu til Kirkestevne hver
Præken-söndag, — og Gjenten gjorde det Samme. Men for hver Gang
drog han hjem med en större Glæde over hende — og hun med
en större Ærgrelse over ham.
Da kom det endelig til det, at Folket gav Agt paa ham, og
forstod hans Tanke med Gjenten, endda han ikke en eneste Gang
havde nærmet sig til hende, — og da begyndte Drillet, og hun
kunde med al sin Stolthed ikke værge sig imod det. "Junsligt
Par — du og Gutten! ret som laget for hinanden!" hörtes det til
alle Sider, og da gamle Klas i Grytten, der var Far til Hakatle.
tik Tag i dette, lo og nikkede han til; — thi denne Gutten havde
netop det som krævdes for at före hans Datter hjem som Brud.
Men da han endelig en Gang talte til Datteren, og mente, at de
fik vise sig som gastgjævt Folk imod Gutten, — hans Gaard
var nu ligevel nærmeste Nabo til deres, — da blev Gjenten for
Älvor vred og svarte höjlydt, saa Gutten, der stod et Stykke
ifra dem kunde höre hvert Ord: "Der er ikke nogen Vej laget
mellem hans Gaard og vor, — og det sker aldrig."
Men nu gik Gutten rask imod hende og hilste, — det var
förste Gang. "End om jeg fandt mig en Vej ligevel?" spurgte han.
"Aaja — der fins vel altid en Vej for den, som vil krype
sig frem!" svarte hun og vendte sig med Haansmil ifra ham.
Men Faderen gav Gutten et lidet Nik fra Siden, og det betöd
saameget som: "Yelkommen til!"
Saa gik det nu udover Vinteren og Julehöjtiden kom. Da
spurgtes det, at Klas i Grytten gjorde et stort Gildelag for alle
sine Kjendinger baade paa Fjeld og i Dal. Kun Gutten ifra
Molaupe Gaard var ikke blandt de Budne. Hakatle vilde det
ikke, og hun fik raade.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
