Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(190
Men da nu Gildesdagen var kommen og Gjæsteme församlat,
da drog de Gamle ind i Storstuen og slog sig ihop med Ølkruset,
og de Unge spredte sig ud over Tunet med Leg og Löjer. Nogle
sloges med Snebal, Nogle prövede Styrketag og Andre löb om
Kaps, — og imens stod Gjenterne ved en Side og gav Latteren
til, — endda de var lidt blaafrosne, og holdt Hænderne under
For-klædet. Kun Hakatle var uforandret; til Trods for Kulden stod
hun skinnende i sin stærke Ungdom som Solrödme paa
ny-falden Sne.
Da var der En, som bröd ud i et höjt Raab: "Se bort —
der borte — der paa den andre Siden Troldgjöllet! — der staar
Gutten hidover paa Ski."
Allés Øjne vejidte sig did, — ja ganske rigtigt; der stod
Gutten ifra Molaupe Gaard oppe paa Fjeldet, hvor Gjöllet laa
gabende ind under. Og nu tog han Huen sin af og svingede den
til Hilsen, — saa böjede han sig fremover, som naar en Jæger
tar Sigte, stemte den venstre Ilaand imod Brystet — og satte
over Gjöllet.
Et Skrig for ud af dem alle, men Skriget var ikke slut, för
Gutten strög hen over Fjeldet paa denne Side, og stod nu hidimod
paa sine länge Ski, indtil han standede hvor Hakatle stod.
"Nu!" udbröd Gutten leende, "saa du jeg fandt mig Vej, og
det uden at krype ogsaa?"
Men Hakatle svarte ham ikke. Der var i denne Stund gaaet
et Dödssyn förbi hende og hun var blegnet af — lige ind i
Sjælen.
Da tog Gutten Svar af hvad han saa — ban havde faaet
et godt Mod efter dette, — og da han havde sat Skiene fra sig,
kom han tilbage og tog Gjentens Haand, — den var baade rystende
og kold, men da den havde ligget stille i hans en liden Stund,
blev den baade levende og varm, — og nu fulgtes de ind i
Storstuen til de Gamle, — og Hjertet vokste i hans Bryst; thi han
kjendte, at hun tog Tryghed og Stötte af ham.
Saa böd nu Klas i Grytten höjlydt sit "Velkommen til!" og
det Samme gjorde hver Gjæst i Laget. Og Gjenten tog mildt
mod den Tale: at Gutten og hun var et junsligt Par — ret som
laget for hinanden!"
Saa blev Bryllupet bestemt till Vaaren. Gutten vilde ha’
det stråks, — men Gjenten vilde ikke gaa Kirkevejen, som Brud,
för den var i Sol og Blommér, og hun beholdt Ret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
