Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’282
Hvor förfärdet stod ej Cicero, Virgil og Sallust
på forum och i tämplet, hvor vi rasede just!
Det var ätter Goter-toget over Romas ruiner,
det var Tors og Odin* ånd over Jupiters latiner,
— og den gamles »grammatik»1) var en dvärge-smedet hammer:
når han svang den, da det gnistrede og kastede Hammer.
Den flok af »barbarer», han förte afsted,
havde just ej til mål liist at sätte sig ned.
Den blev ikke »latiner», ej fremmed tänknings träl;
men den blev under toget alt mere sig selv.
Han invant sproget for os som en tänkningens lov,
og de, der fulgte med hain, fik et lifligt behov
til udfärd og til under, fik erobringens mod
til angrep på, hvad hidtil som ulöseligt stod.
Hvar tolkning, han gav, blev som syn, vi havde haft;
det öged vor unge personlige kraft.
Ilans billeder blev nedslag i vor skapende Ivst.
Hans vid blev styrke-pröve; den gav ävne till dyst.
Hans välde var os vägten, hvarpå småt fra stort blef skilt,
hans patos bud fra kampen, sora luede stilt.
Den syke kämpe längtes så tidt fra sin krok;
han vilde, om än kun i én éneste bok,
vise lidt af, hvad han var, vise fler det ün os: —
han lå hvär dag for udfärd; — men kasted aldrig loss.
Hans »grammatik» kom ikke!2) Han selv gik derhen,
hvor tänkningens lov ikke skrives ined pen.
’) Heltberg havde udarbeidet en säregen Intinsk grammatik, höjst-miirkelig.
2) I tyve Sr havde han tält om at ndgive den; ja, änog filt tillsknd af
stortinget dertil; men — den sknlde altid forbedres!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
