Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216
af beregnende, egennyttige Mænd og Kvinder om hende, men i
aandelig Forstand ganske ene, uden en Ven, uden en Livsidee,
uden Mindemes Rigdom, thi hun havde saare lidet ædelt og skönt
at mindes i sit eget Liv, kun Svig og Frafald og Brud. Hendes
Sjælsuro forraader sig gennem hendes til det sidste lunefulde
Handlinger, gennem hendes modsigende Ytringer, hvor hun snart
tager Guds Navn i sin Mund, snart fornægter det, snart priser
Dogmet om Påvens Ufejlbarhed, snart tåler om Pavekirken i de
mest ringeagtende Udtryk. Snart sukker hun efter Döden, snart
raadspörger hun Astrologer, om hvor længe hun endnu skal leve. —
Ganske ene er hun, ja hun formaar end ikke at hævde sin
Myndighed i sit eget Hus, ved sit eget »Hof», og efter nogles
Beret-ning skal hendes Död endog være fremskyndet ved en stærk
Sindsbevægelse, idet hun erfor, at hun ikke i sit Hus og lige for
sine Ojne havde kunnet skærme en ung Pige i hendes Tjeneste
mod en oprörende Krænkelse af en ryggeslös Abbed, der ogsaa
hörte til hendes Hofstand. Kun nogle faa Dage herefter var hun
sengeliggende og fölte selv Dödens Nærmelse.
Under den sidste Strid og Dödsfrygt kommer Angeren frem
over et og andet, stærkest over hendes Strid med Påven, der
gennem en Cardinal sender hende sin Tilgivelse. Om Angeren
over hele hendes forspildte Liv har været til Stede, er ikke godt
at se, om den ydmyge Hengivenhed, hun synes at vise, er
op-rigtig, om Guds Navn, der er paa hendes Læbe, ogsaa lyder i
hendes Hjærte, om Nadveren, hun begærer og faar, nydes som
Syndsforladelsens og Livets Bröd, eller öm hun blot griber efter
det som den skibbrudne efter den sidste Plauke, som Patienten
efter Homöopathens Kugler og den Idoge Kones Lægedrik, naar
alle andre Lægemidler ere udtömte, det kan intet Menneske
afgöre, men for mig ser det ikke ud, som om der var Fred i og
om hende i hendes sidste Stund, og Mindet om Gustav Adolphs
eneste Datter er tungt og bittert,
Kaste vi nu Blikket omkring os i nærmere og fjæmere,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
