Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
217
Kredse, saa synes det mig, at i vore Dage er Christine ingen
enlig Skickelse, der vanker om; nej, tvært irnod, det synes mig,
at vi mode hendes Lige paa mangfoldige Steder. Mangen ung,
begavet, ildfuld Kvinde træffe vi, higende fremad og fremad,
stridende og stræbende, indtil hun til sidst naar op paa de »store
Vidder»; Lyset, som der omstraaler hende, blætider hende.
Höjden betager hende, Afstånden mellem sig og dem, hun har ladet
tilbage, forekommer hende saa uendelig, hun ser haanlig tilbage
paa de Hænder, der have baaret hende op fra först, paa den
Tid, der fostrede hende, paa den Slægt, hvis Skuldre hun staar
paa; videre stormer hun frem, nedrivende alt, knusende alt, videre
og videre indtil — ja, indtil hun staar ved den Afgrund, i hvilken
Christine opslugtes.
Men lad os, som nu en Stund have dvælet ved Christines
Billed, standse her og sige til os selv, at ét er der i det mindste,
som hendes Historie lærer os, og lærer navnlig alle dem iblandt
os, der som Christine have Evne og Kraft til at naa vidt frem,
og ere stillede saaledes, at de kunne naa ud over det almindelige,
og det er, at der er noget, ingen Kvinde kan opgive uden at
forraade sig selv og den Sag, hun tjener, og det er sin Tro, sin
Menneskelighed, sin Koindelighed, Jeg siger hermed ikke, at en
Kvinde for at skulle kunne virke til Velsignelse i Livet eller
for Kvindesagen skal være cliristen; vel tror jeg, at videst
og skönnest frem naar den christne Kvinde; men er der en Kvinde,
der hörer et andet Trossamfund til, og dette indrömmer hendes
Evner fuld üdvikling, og hun hörer dette til i Älvor og
Oprig-tighed, da mener jeg, at hun kan virke baade stort og godt; men
uden Tro kan hun ikke staa, den maa hun ikke opgive, sa.a lidt
som hun maa opgive fuldt at være Menneske og Kvinde, saa lidt
som hun maa opgive at vide, at der er Baand, som hun ikke
kan bry de ustraffet. Gör hun det, da bliver hun en anden
Christine, og naar hun end som denne at vække Opsigt i Tiden og
faa sit ]Navn indskrevet i Sagas Bog, saa bliver det dog kun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
