Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
347
Var det tænkeligt, at saada-n Protest kunde udeblive? Nej,
ligefra den sagteste Murren indtil Uviljens, Afskyens
ufordulgte-ste Udbrud, saralede den sig ogsaa til hin verdensbekjente
Opposition, der drev Byron fra hans Fædreland, en Opposition, der
senere blef hans Dyrkere en saa stadig Kilde til Förargelse, men
som alene kunde udgaa fra en naturlig Anstændigheds- og
Skik-kelighedsfølelse i Menneskehjertet, der heldigvis er uudryddelig
og saa gammel som Menneskeheden.
Det er, som sagt, især Kvinderne, der unegtelig spillede en
sørgelig fremragende Rolle i Byrons Liv, som Forfatteren läder
sin Uvilje gaa ud over, med den mærkelige Förvexling, at det
er Byron, der havde at beklage sig over dem, ikke omvendt, de
over hain. Dette er noget ganske Nyt. Der gaar overhovedet
en Tone mod lvvinden igjennem denne Bog, som endog i vore
Dage, hvor man dog maa vænne sig til Et og Andet, maa vekke
Studsen. Man kan paa det Nærmeste sige, at der nævnes ikke
Kvinde eller kvindelig uden i nedsættende, ringeagtende
Förbindelse. »Paa K vindevis» heder det överalt, hvor der er Tale om
Fejl, som vi have vænnet os til at anse som fælles for den liele
skrøbelige Menneskehed. Vi kunne næsten fra hvert Blad citere
Prover derpaa, vi ville indskrænke os til at udhæve nogle Enkelte:
Side 366. Efter en rædsorn Beskrivelse af Byrons
Optræ-den som ganske ung heder det: »Og da lians Væsen gjorde
Lykke, især hos Damerne».
370. Sammenligning mellem Byron og Rousseau, der »begge
bleve fordærvede af Kvinderne» (!).
173. »Ligesom Rousseau var han ogsaa et Offer for
Samfundet, som ikke har minste Ret til at beklage sig, allermindst
have Kvinderne Ret til at bebrejde ham.Noget.»
376. Hvor der tales om Byrons Sladdersyge heder det, at
han »paa Kvindevis strax plejede at meddele Tredjemand, hvad
der var betro et hain af Andre».
357. »Hans alt andet end mandige Forfængelighed.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
