- Project Runeberg -  Tidskrift för hemmet, tillegnad den svenska Qvinnan/Nordens qvinnor / Tjugondefemte årgången. 1883 /
249

(1859-1885)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

■249

igjcn og fylde den tomme pläds i voit hus og i voit hjerte.
Ingen af os har savnet liam saaledes, som Du. Men jeg
sorger, fordi jeg med al min flid, al min kjærlighed ikke
kunde redde hain, ikke kunde faa beholde ham. Det er min
magteslöshed överför skjæbnen, döden eller Guds vilje, som
ligesom har lamslaaet mig og knust mit haab. Og det er
paa det, jeg sorger. Jeg troede, at kjærlighed formaaede alt;
jo mere, jeg kunde elske, jo fjernere skulde farerne være
mig. Nu kan jeg jo, trods min kjærlighed, miste alt, hvad
jeg har, trods mit eget värme, levende hjerte kan jeg selv
miste livet.» —^

»Ja, var det Din bestemmelse, saa döde Du,» sagde han.
»Havde Du udrettet Dit arbeide, direkte eller indirekte
ud-fyldt Din opgave, fik Du orlov og gik bort til de övrige sjæle;
men endnu kjender Du ikke den opgave, som er stillet Dig.
Forelöbig maa Du da overvinde Dig selv og Din
magtstjaalen-hecl og leve og leve glad, trods Du ikke synes, Du har noget
at leve for —»

»— Jo — uendelig meget —», af bröd hun, »men ikke
saameget, som för. Da var verden mig kun to, og alt andet
sunket i glemsel.»

»Du elskede os formeget og alt andet ikke, Benedikte»,
sagde han. »Men husk, vi er dole af et hele, vi lever i og
med det og modtager livskraften af det. Jeg forsikrer Dig,
jeg kan ikke sörge længer. Mit döde barn kan jeg ikke
glemme, og et saar har jeg faaet, som beständig vil minde
sig; men en vissen gren paa ett levende træ kan jeg ikke
være, saa dybt er skaaret ikke — min höst er over — og
derför er der en spire til nyt mod i mig, som har ligget og
sovet saalænge og nu kommer frem, og ny träng til at skabe
nyt, til at virke, til at arbeide og udrette alt, hvad jeg kan
i naturkraftens og kjærlighedens navn, de to magter, som lever
i og udenom os. Og saaledes skal det blive ogsaa med Dig.»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 16:23:28 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tfh/1883/0262.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free