Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Geheimearkivar A. D. Jørgensen: Den danske Bondes Stavnsbaand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tagne, til Bøndernes personlige Frihed. At det kunde have været
undgaaet, synes jo at ligge deri, at Stavnsbaandet ikke blev
indført i Sønderjylland, hvor Bondens Ufrihed, det saakaldte
Livegenskab nu var indskrænket til Landets sydøstlige Hjørne; hele
det Sønderjylland, vi nu kender som dansk, har aldrig kendt
noget til dette Trældomsaag eller det senere militære Stavnsbaand,
og dog har Bønderne altid der kunnet svare deres Skatter og
yde deres Bidrag til Hæren, saa en ligefrem Nødvendighed kan
det ikke have været at paalægge det.
Men det var paa den anden Side det Middel, som laa nærmest,
Og man kan nok sige, at meget talte til Undskyldning for det,
medens man i det hele taget paa den Tid ingen Steder havde et
aabent Øje for den store Betydning, det havde for selve Folket,
at man ikke krænkede den enkeltes Frihed. Det gik ogsaa med
Stavnsbaandet, som det gaar med mange af den Slags Ulykker,
at de begynder i det smaa, og at man mener, at det kan gaa, saa længe
man holder sig til det nødvendigste. Man bandt kun Bonden fra
det 14de til det 36de Aar, medens han var værnepligtig; men
snart viste det sig, at det ene Skridt tog det andet, og der blev
lagt paa, indtil man havde naaet den Grænse, som i Grunden var
Livsvarighed, nemlig fra det 4de til det 40de Aar, ligesom det
blev tilladt Godsejeren at tvinge den udtjænte Soldat til at tage
Gaard paa Godset. Der var mange andre Ting, som gik Haand
i Haand med denne Ufrihed. Det var, ligesom den Tid, vi før
talte om, en af de vigtigste Fremskridtsperioder, som vi har haft
i vort Folk, idet Udviklingen i alle borgerlige Næringsveje,
Haand-værk, Fabriksdrift og Handel saa vel som ogsaa i det nationale
Aandsliv i Kristian den Sjettes og Frederik den Femtes Tid tog et
mægtigt Opsving og forberedte nye og lykkeligere Forhold paa
alle Omraader. For Bondestandens Vedkommende havde det dog
foreløbig den sørgelige Virkning, at man tog en endnu større og
aldeles utilbørlig Nytte af dens Arbeide, for at Staten og de højere
stillede kunde have saa store Indtægter, at alt dette kunde trives.
Paa samme Tid gik det i Landbruget baade frem og tilbage.
Det gik frem paa de store Herregaarde, man udvidede Avlen og
Bedriften, indførte store Forbedringer ved Udskiftningen, fik bedre
Husdyr og bedre Redskaber; men alt dette gik ud over Bonden,
der skulde levere det stadig forøgede Arbejde, saa der blev ikke
Tid tilovers til en forsvarlig Dyrkning af hans egen Gaard, og
denne gik derfor tilbage og blev stadig ringere. Men medens nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
