- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
615

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Kr. Kristofersen: Norsk Politik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

sig til systematisk Opposition fra det samme Partis Side, der
dannede Ministeriet. Men en systematisk Opposition er aldrig
retfærdig, og da hele den betragtelsesværdige Venstrepresse har sluttet
sig til Oppositionen og følger hvert af Regeringens Skridt med
huggende Kritik, maa nødvendigvis Stillingen for udenfor staaende
synes værre, end den er. Jeg skal forsøge at vise, at her er ingen
Fare paa Færde for »Kampens vundne Resultater«, fordi om en
Regering misforstaar sin Opgave og ikke vil vige før stemt væk
af Folket i Valg.

Allerede Ministeriets Sammensætning burde have vakt
Mistanke. Her stod Forslagsstilleren til 9de Juni-Beslutningen, Johan
Sverdrup, ved Siden af konservative Aristokrater, ja Højremænd.
Og var Overraskelsen over Kongemagtens pludselige Omslag for
stærk til at give Tid til Betragtninger og Tanker om dette, saa
maatte dog alt de første Regeringshandlinger have forsikret os
om saa meget, at der ikke kunde ventes noget af »Iling« mere
fra Johan Sverdrup. Ministeriet begyndte sin Virksomhed med en
Række Kompromiser, underkendte eller desavouede yde Juni 1880,
antog den elendige af Stortinget netop vedtagne
Grundlovsforandring om Stemmeretten uden at bebude noget bedre og gav
»Aprilministrene« høje Pensioner og flere lignende Ting. Men
Glæden over »Sejren« var for stor inden det samlede Venstre til,
at der endnu kunde være Plads for koldt Syn paa Forholdet; —
hørtes en enkelt Røst raabe advarende Ord mod den altfor
hoverende Jubel, saa overdøvedes den af Hurraerne, og kunde en Mand
som Bjørnson sige den aabne Sandhed, at Sejren var dyrekøbt,
naar 9de Juni gaves i Betaling, saa var den store talende og
skrivende og hylende og klappende Flok paa Færde med at
fortolke og sværge paa, at alt var i bedste Orden. Man havde
bare to Aar forinden valgt paa »Tillid til Johan Sverdrup«, og
naar man saaledes en Gang havde begaaet den Synd at skabe sig
en Afgud, saa var det ikke saa let en Sag at slaa over til at
kritisere dens Handlinger. Man flk nøjes med at se og forundres
samt stole paa Gudens Forsynsmagt. Og i fuld Overensstemmelse
dermed var det, at Venstre lod sig imponere af en Skrivelse fra
Statsminister Sverdrup ud paa Høsten 1884 om Reform af
Skolevæsenet, ligesaa, at det Parti, der dog ellers havde set med meget
ugunstige Øjne paa alle Kongemagtens Stads-Attributer, havde saa
let for at forstaa Johan Sverdrups Udpyntning med Olafs-Korset

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:01:50 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0625.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free