Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Docent Cl. Wilkens: Georg Brandes som literær Kritiker. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vidt de paa en levende Maade udtrykke Tidens
Følelser og Tanker, det vil sige med stadigt Hensyn til
deres kulturhistoriske Værdi.« (Antikritik S. 7). Det gælder
da ikke særligt om at levere Referater, men at fremhæve de
afgørende Synspunkter, sammenlignende at drage nye
Paraleller og eftervise Sammenhængen mellem de literære
Fænomener. Litera turen giver Tidens Psykologi, Tidens
Historie maa læses i dens Typer, og et Skrift har for denne Metode
kun Værdi i samme Grad, som det er typisk, selv om det ellers
ikke kan staa for en æstetisk Maalestok. (Antikritik S. 7—9).
Literaturhistorien maa da tages saa psykologisk som muligt,
Li-teraturen overalt føres tilbage til Livet. »Jeg griber med saa
kraftig Haand, jeg formaar, ned i det virkelige Liv og viser,
hvorledes de Følelser, der faa deres Udtryk i Literaturen, opdukke i
Menneskehjærtet« (Den romant. Skole i Tyski. S. 5). og den ene
Form er her saa god som den anden, blot den er typisk, ti »som
den der vil botanisere, maa gribe om Brændenælden saa vel som
om Rosen, saaledes maa den, der vil studere Literaturen, vænne
sig til med Naturforskerens og Lægens uforfærdede Øje at se alle
Former af Menneskevæsenet i deres Forskellighed og deres indre
Sammenhæng. Om Planten stikker eller dufter, gør den ikke
mindre interessant.« (ibid. S. 5—6). Det i Værker og
Personligheder psykologiske, typiske, er da her det, der tilstræbes.
Metoden bestaar i »psykologisk at følge de dybere Bevægelser i
Literaturen fra Land til Land og vise, hvorledes fra Tid til anden
det flydende Materiale sammenpresses, krystalliseres i en eller
anden tydelig og fattelig Type (ibid. S. 19). Og da det nu er
Opgaven at skildre disse Personligheder og Værker »i Profil, i
saa skarp og sikker en Profil som muligt«, i præcis og anskuelig
Form, saa er det naturligt, at Brandes elsker den stærke,
karakteristisk-udprægede Type, ligegyldig af hvilken Art. Han elsker
ganske vist særlig »de moderne Ideers Mænd« (Feucrbach, Renan,
Taine, Mili osv.), den frie Tanke var jo hans Stade, men som
Psykolog og Kunstnernatur elsker han det kraftige, dristige,
udprægede. Derfor elsker han de Maistre, »et Fysiognomi«, en
stolt og kæk Profil, som udtrykker en Aandsretning, en Type
(ibid. S. 18—19), og derfor kræver han, at Forfatteren frem for
alt skal have Mod, skal give sin Sjæl. »Ti saa snart en Skribent
ikke naar ned til det væsentlige i Menneskesjælen, dens dybest
liggende Lag, saa snart han ikke har vovet eller ikke formaaet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
