Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Hefte - L. Pasteur's Undersøgelser over Øllet og Sammes nye Fabrikationsmaade, hvorved faaes holdbart Øl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Iagttageiser. Dog er Forholdet her mindre simpelt, thi medens
Ølurten og Øllet er en »død« Substans (idet det nemlig kun
er i figurlig Betydning, at man har betragtet disse Vædsker
som begavede med en særegen Livsvirksomhed), og altsaa er
uforstyrrelig, saalænge den ikke underkastes ydre Aarsager
til Forstyrrelse, er Gjæren tvertimod et levende Væsen.
Spørgsmaalet bliver altsaa, om det Stof, hvoraf de levende
Væsener ere dannede, ikke forstyrres ved Berøring med
Atmospæren, idet man ved Atmosphæren forstaar en Samling af
Luftarter og imponderable Fluida, som ikke i mindste Maade
besidde Evne til at fremkalde Liv. Vilde vore egne Legemer
t. Ex. holde sig uforandrede, kun frembydende de sædvanlige
physiske og chemiske Phænomener, bestaaende i Befugtning,
Indtørring eller langsom Iltning, hvis de ikke ganske naturligt
vare en Kilde til Næringsstoffer for en Skare lavere Dyr eller
Planter. Hvad Ølgjæren angaaer, compliceres Phænomenet
yderligere. Det er saaledes bekjendt, at meget dygtige
Botanikere, saaledes Turpin og af nulevende Botanikere Tydskeren
Hoffmann og Franskmanden Trécul have troet af deres
Iagttagelser at burde slutte, at Ølgjæren kan give Oprindelsen
til forskjellige Skimmelsvampe, saaledes Penicillium glaucum.
At Ølgjæren er overordenligt lidet holdbar, ville Alle,
som have arbeidet med denne Substans, have havt Leilighed
til at constatere. Ved Sommervarmen og selv ved lavere
Varmegrader forandrer den sin Consistens i Løbet af nogle
Dage, udbreder en raadden Lugt og taber sin Evne til at
fremkalde Gjæring. Man veed ogsaa, at der samtidigt med
disse Forandringer udvikler sig mikroskopiske Organismer,
Bakterier, Vibrioner, Mælkesyreferment og forskjellige Sorter
Skimmel. Skaber Gjæren selv disse Organismer ved at
modificere sine Celler under de nye Livsbetingelser, eller have
disse Organismer deres Oprindelse fra Støv, som findes paa
de Gjenstande, med hvilke Gjæren har været i Berøring?
Det er lykkedes Pasteur at tilvirke Gjær fri for Sporer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
