Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
krigerske, fra først af været virksomt til at knytte Men
neskene sammen og bestemme Charakteren af deres
Samfund. Disse to Principer forholde sig saaledes til
hinanden, at, jo mere det ene træder frem, jo mere trænges
det andet tilbage. Det religiøse Princip er ifølge sit
Væsen et ganske anderledes ubetinget end det militære. I
Menneskenes Sammenslutning om religiøse Formaal forudsættes
altid en højere Vilje som den bestemmende; i deres
Sammenslutning til fælleds Angreb paa eller Forsvar mod en
udvortes Fiende indgaar derimod altid et Element af
bevidst Beregning og Frivillighed. Fra det militære Princip
stammer derfor væsentlig Friheden, fra det religiøse
Autoriteten. Hvor dette sidste har været ubetinget raadende,
er Statsformen bleven den fuldkomneste Despotisme hos de
Herskende* en uafhjælpelig Trældomsaand hos Undersaatterne.
Saaledes hos mange orientalske Folk. Hos Grækerne og
Ita-lerne gjorde fra først af det militære Princip sig gjeldende
ved Siden af det religiøse, men kun paa en underordnet
Maade. I Overeensstemmelse dermed blev ogsaa det
græskromerske Statsliv ligesaa fjernt fra orientalsk Despotisme som
fra det nyere Europas politiske Frihed. Kunne vi nu antage,
at Krigerlivet har spillet en endnu mere indgribende Rolle
hos Germanerne end hos Græco-Italerne og øvet en endnu
sterkere Indflydelse paa deres Samfundsudvikling, have vi
følgelig en fyldestgj ørende Forklaringsgrund til dennes
forholdsviis friere Retning. Og at dette virkelig var Tilfelde:
derpaa er der meget, som tyder. Tacitus fremhæver, som
bekjendt, i de sterkeste Udtryk deres ustyrlige Kampiver og
Sands for Krigerhaandverket; de ansaa det for en Skam «at
erhverve ved Sved, hvad der kunde vindes ved Blod».
Hvorvel der ogsaa hos andre Folk findes noget Tilsvarende til
Krigerfølget, saadan som det skildres af Tacitus, har det dog
neppe hos nogen spillet en saa stor Rolle som hos
Germanerne, blandt hvilke det næsten synes at have været som en
Ståt i Staten, sideordnet Stammen eller det hjemmesiddende
Fredssamfund. Germanerne havde ikke nogen særegen Preste-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
