Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
kunne holde sig længere og bedre end i det øvrige Land, hvor
der ikke blev stillet saa store Krav til de lokale Myndigheder.
I den følgende Del af Magnus Barfods Regjeringstid og
i det Tidsrum, i hvilket hans Sønner styrede Landet, møde vi
vel fremdeles Spor af Rivninger mellem Kongedømet og
Hovederne for de store Lendermandsætter, (som f. Ex. Magnus’s
Strid med Skofte i Giske og hans Sønner, Sigurd Magnussøns
Strid med Sigurd Ranessøn og Eystein Magnussøns med
Inge-mar af Ask), og vi gjenkjende i enkelte Træk de fordums
Stammehøvdingers Selvraadighed og Stolthed; men disse
Rivninger synes dog ikke paa langt nær at have havt en saa
voldsom Karakter som de hidtil omtalte, og det er øjensynligt, at
Kongedømet nu indtog en altfor overlegen Stilling, til at nogen
enkelt Lendermand turde vove at prøve Styrke med det eller
vise det aabenbar Trods; for den Lendermand, der paadrog sig
Kongens Vrede eller kom i Strid med ham, var det nu, hvor
mægtig og højt anseet han end kunde være, intet andet Valg
end enten at underkaste sig eller forlade Landet.
Af Magnus Barfods i Norge efterladte tre Sønner, der alle
toges til Konger efter ham, i Lighed med hvad der var skeet
efter Harald Haardraade og Olaf Kyrre, døde den yngste, endnu
inden han havde opnaaet Mandsalderen; hos de to andre se
vi de to Karakter- og Virksomhedsretninger, der hidtil havde
vexlet inden Kongeætten, — den fredelige Herskers, Lovgiverens,
Reformatorens paa den ene Side, den ærgjerrige, eventyrsøgende
Krigerhøvdings og Vikings paa den anden, — optræde i en ny
Modsætning, der er bleven saa mesterlig skildret i den berømte
Mandjevning mellem Kongerne. Hos enkelte af Ættens
Medlemmer synes disse to Retninger ligesom at have smeltet
sammen, saaledes hos Olaf Tryggvessøn og Olaf den Hellige;
til andre Tider træde de ud fra hinanden og finde hver sin
Repræsentant, saaledes Haakon Adalsteinsfostre, der blev elsket
af Folket, og som ordnede og forbedrede Lovene, medens hans
krigerske Idræt indskrænkede sig til at verge Landet mod
Angreb udenfra, ligeoverfor Erik Blodøxe og hans Sønner,
vel-dige Krigsmænd og Vikinger, der vare afholdte inden Kredsen
af sine haandgangne Mænd, men som ikke forstode at vinde
Folket for sig eller at knytte sit Navn til Fremskridt i Landets
indre Udvikling; saaledes Olaf Kyrre, der havde sin Glæde af
Bøndernes Velstand og Tilfredshed, ligeoverfor Harald
Haardraade eller Magnus Barfod, der var vennesæl blandt sine Mænd,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
