- Project Runeberg -  Udsigt over den norske Historie / Anden Deel /
21

(1873-1891) [MARC] [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

21

der stundom endog i det Ilte Aarhundredes sidste Halvdel
lader dem fremtræde som de egentlige Herskere i de Dele af
Landet, hvor deres Ætter hørte hjemme. Naar det fortælles om
Lendermanden1 FAnar Tliamlar skelver, at han «var mest forstjöri
fyrir böndum alt um Pi ’åndheim, hélt hann upp svörum fyrir |)å
å {iingum, er konungs menn söttu«,2 — at han «kunni vel til
laga; skorti hann eigi dirfö til at flytja f)at fram å pingum, J)ö at
sjålfr konungr væri viö; veittu honum liö allir bændr»3, — at
han sagde til Kongen, at «bændr vildi eigi pola honum iilög, ef
liann bryti landsrétt å f)eim; ok for sva nökkurum sinnum milli
peira», — se vi ham indtage en fuldkommen tilsvarende
Stilling til de svenske Lagmænd, der, efter Snorres Udsagn,
«raadede mest hos Bønderne og svarede paa deres Vegne, naar
Konge eller Jarl eller Biskop havde noget at forhandle med
dem», og denne Skildring viser os da klart, hvorledes
Lender-mændene ogsaa efter Religionsforandringen og til Trods for det
tjenstbundne Forhold ligeoverfor Kongen kunde vedblive at
være Bondehøvdinger i gammel Stil.

Men den nye Tingenes Orden, i hvilken de vare optagne,
drog sine Konsekventser i Stilhed, og Enden maatte dog blive
den, at deres Stilling forandredes. Jo mere Kongedømet
befæstedes, desto mere maatte deres Forhold til Kongen
fremhæves, desto mere maatte de drives til at søge en Støtte for sin
Magt og Anseelse i dette Forhold, og i samme Grad maatte de
fjernes fra Bønderne i deres Hjembygder. En lignende
Indflydelse maatte det faa, at det politiske Liv mere og mere drog
sig ud af de engere Kredse, hvori Folket oprindelig havde
været delt. Saalænge disse Kredse endnu bevarede sin fulde
Autonomi, saalænge Stammeforfatningen stod ved Magt, var en
virksom Deltagelse i det politiske Liv mulig for et stort Antal
af Ætter, der siden mere og mere trængtes tilbage i en blot pri-

„vinsæl] af sinum f)ingmönnum {m at liann var liægr ok kyrr ok g o dr
or lau s n a".

1 Det siges udtrykkelig om Einar, at lian under Harald Haardraade beholdt
de samme Veitsler, som lian havde havt under Magnus den Gode. Snorre,
Hskr., Har. Haardr. Saga, Cap. 41.

2 Han „var Formand for Bønderne over alt Throndhjem og svarede paa
deres Vegne paa Thingene, naar Kongens Mænd fremkom med noget
Søgsmaal eller Krav mod dem." Snorre, Hskr., Har. Haardr. SCap. 44.

3 Han „var meget kyndig i Lovene; det skortede ham heller ikke paa
Djærvhed til at fremsætte sin Mening, om end Kongen selv var tilstede, og alle
Bønderne sluttede sig til liam." Snor re l. c.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 18:07:13 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/udsnorhi/2/0027.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free