Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
eller Dommer og Forligsmægler i private Retstrætter; men en
slig Virksomhed gjaldt endnu ingenlunde som noget, der
tilkom ham eller paahvilede ham ifølge hans Stilling, som en Del
af hans Ret. I vore eldste Love, der skrive sig fra det 12te
Aarhundrede, fremtræder Kongedømets Egenskab af styrende
Statsmagt endnu kun paa en underordnet Maade, medens det
Væsentlige fremdeles synes at være de personlige Fortrin og
privatretlige Herligheder, der tilkom dets Indehaver. Disse Love
tillægge ikke Kongen nogen bestemt eller regelmæssig Andel
i den lovgivende Myndighed. Det er i dem Folket, som taler,
ikke Kongen; de fremtræde som Vedtægter, — noget engang
for alle givet, der ikke maatte forandres.1 Endnu mindre er
der Spor af, at de erkjende ham i Besiddelse af nogen
offentlig Myndighed som Dommer. Han har, ifølge dem, fremdeles
sin særegne personlige «Ret«, som enhver anden fri Mand,
hvorefter Fornærmelser, begaaede af ham eller mod ham, skulde
bødes.2 Der tillægges ham eller hans Ombudsmænd et Tilsyn
med Retsplejen og Iverksættelsen af fældede Domme; men denne
Virksomhed havde en privatretlig Grund eller Side, der vistnok
fremdeles har gjort sig sterkere gjeldende i Betragtningen end
den offentlige, idet Bøder eller Andel i Bøder for visse
Lovovertrædelser var sikret Kongedømet som en af dets faste
Indtægter. Han skulde raade «boöi ok banni«, d. v. s. han havde
Ret til at opbyde Krigsfolket inden en vis Udstrækning og til
i Nødsfald at forbyde Udferd og Udførsel af Landet; fuld
Al-mening af Skibe og Mandskab kunde han alene kræve til Rigets
Værn mod en angribende Fiendehær, og ikke længere end til
Rigsgrændsen (til landamæris), men den halve skulde staa til
hans Raadighed hver Sommer i et Tidsrum af to Maaneder og
hvorhen han vilde føre den; ogsaa dette har fra først af været
betragtet og blev vistnok fremdeles betragtet som en Kongen
tillagt Indtægtskilde, idet han paa denne Maade sattes istand
til at foretage regelmæssige Vikingtog i Lighed med dem, der
endnu indtil Slutningen af det Ilte Aarhundrede foretoges af
andre mægtige Mænd, og hvorved disse erhvervede sig «fé ok
frægd« og det Fornødne til en standsmæssig Husholdning
Vinteren over.3 Kort at sige: skjønt Kongedømet, siden Kristen-
1 Keyser, Retsforf, S. 230 ff.
2 G. L. Cap. 91 og 185. Jvfl*. Brandt, Brudstykker af Torelæsninger, S. 3, 6—7.
3 Keyser, Retsforf., S. 223. Brandt, Ben norske Krigsforf. i Middelalderen,
S. 5.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
