Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29
domens Indførelse og under Paavirkning af kristelige Ideer,
faktisk havde udvidet sit Omraade og faktisk havde begyndt
at antage en ny, højere Karakter, blev dog den gamle
retslige Opfatning af det fremdeles fastholdt i Loven og den
almindelige Mening. Det gjaldt fremdeles snarere som en Verdighed
end som en Myndighed, snarere som en Ejendom end som en
Institution. Hvad der lagdes Vegt paa og betragtedes som dets
egentlige Væsen, var Retten til visse Indtægter og Ydelser,
derimod ikke Pligten til at vaage over Undersaatternes Ve og
Vel. Det syntes ikke at være til for Folkets Skyld, men kun
for sin egen. Det opfattedes ikke som en Repræsentation af
Folket, men som noget dette sideordnet, — en særskilt Magt
eller Ret, hvis Forhold til al anden Magt og Ret i Samfundet
omsider var blevet et Forbund, istedetfor at det før havde
været en Krig, men som dog fremdeles stod for sig og havde
sin Grund i sig selv. Og saalænge denne Opfatning af
Kongedømet endnu fastholdtes, kunde man ikke linde det stridende
mod dets Væsen og Øjemed, at det deltes, eller at det gik i
Arv som anden privat Ejendom.
Slige Delinger havde allerede, siden Olaf den Helliges Fald,
flere Gange fundet Sted. Magnus den Gode havde maattet tage
sin Farbroder Harald til Medkonge, efterat han i flere Aar havde
styret Riget alene. Det heder, at Lendermændene i Magnus’s
Omgivelse fraraadede ham at gaa ind paa Haralds Fordring,
da den første Gang blev fremsat, og at deres Formand, Einar
Thambarskelver, paa deres Vegne udtalte, at de hidtil kun havde
tjent een Konge ad Gangen, og at de ingen Lyst havde til at
tveskiftes mellem Høvdinger.1 Det har vel snarere været, fordi
de ventede at finde en streng Herre i Harald, end fordi de vare
gjennemtrængte af Principet om Rigets Enhed og Udelelighed,
at de denne Gang gav et sligt Svar; man ser nemlig, at
Lendermændene senere vare nok saa villige til at «tveskiftes
mellem Høvdinger«, og at de endog fandt sin Regning ved slige
Tveskifter, der aabnede et nyt Spillerum for deres
Ærgjerrighed. Efter Harald Haardraades Fald toges begge hans Sønner
til Konger, efter Olaf Kyrre hans Søn og hans Brodersøn, og
efter Magnus Barfod alle hans tre i Norge gjenlevende Sønner.
Man skulde, efter de i Kilderne brugte Udtryk, tro, at det baade
ved den sidstnævnte og de to foregaaende Lejligheder ikke blot
1 Morhinskinna, S. 17 ; jvfr. Thjodrek Munk, Cap. 27, (Ser. HR DB. V.S.335).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
