Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35
get fast Biskopssæde og uden noget bestemt Omraade for sin
Virksomhed. Det var Kongen, der udsaa dem til deres Stilling,
og deres Forhold ligeoverfor ham maatte følgelig være et meget
afhængigt; de regnedes for at høre til hans Hof; de kaldtes hans
Hirdbiskopper, og det var i Egenskab af hans nærmeste
geistlige Raadgivere, at de fik Indflydelse paa Ordningen af
Kirkevæsenet; det var i hans Ærinde og som hans Repræsentanter,
at de droge omkring i Landet for at paase Overholdelsen af
Religionens Forskrifter. Kongerne, der havde grundet den kristhe
Kirke i Norge, betragtedes altsaa ogsaa som dens rette Hoveder
og Styrere. De raadede for Valget af Biskopperne og øvede
Patronatsret over alle Landets Hovedkirker; de optraadte som
Kirkens Lovgivere og ordnede dens ydre og indre Forhold med
en Magtfuldkommenhed, der alene var indskrænket ved
Nødvendigheden af at indhente Folkets Samtykke, hvilket udkrævedes
til enhver Forandring i gjeldende Lov og Sedvane. Olaf den
Hellige raadførte sig vel med sine Hirdbiskopper i alt, hvad der
angik de rent kirkelige Anliggender; men han ordnede disse i
eget Navn og som den, der paa dette Felt var den rette
Styrende; han ikke blot fik vedtaget de Forandringer i den
verdslige Lovgivning, der maatte ansees nødvendige af Hensyn til
Kristendomens Tarv; men lian gav Love om Kirkerne, deres
Bygning og Vedligeholdelse, om Kirkens Forstandere og
Tjenere, om Helligholdelsen af Søndage og Messedage, om Faste,
Daab, Begravelse, Ægteskab o. s. v., og Folket samtykkede i
dem. «Han ordnede Lovene«, heder det, «med de viseste Mænds
Raad, tog fra eller lagde til der, hvor det syntes ham
nødvendigt. Men Kristenretten satte lian med Biskop Grimkells og
andre Læreres Raad og lod sig det være i højeste Maade
magtpaaliggende at borttage Hedendom og alle gamle Sedvaner,
hvori der tyktes ham at være Kristendomsspilde».1 Derfor
kaldte ogsaa Nordmændene i den følgende Tid sine Love og
særligt den Del af dem, der omhandlede Kirken, den hellige
Olafs Lov og mente, at hvad den hellige Olaf en Gang havde
fastsat, det vedblev at være den uforanderlige Grundvold,
hvorpaa Forholdet mellem Konge og Folk, Ståt og Kirke skulde hvile.
Den norske Kirkes Forfatning havde saaledes fra første
Ferd en helt ejendomelig Karakter. Vi have seet, hvorledes
denne Karakter var betinget af Landets ejendomelige Samfunds-
1 Hskr., Ol. cl. Bell. S, Cap. 56.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
