Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37
Kongen eller Folket, uden bestemt afgrændsede Biskopsdømer,
opbygge Kirken i Fællesskab, idet de gjennemrejse Landet,
drage saamange de kunne til Kristendomen og lede de
saaledes vundne Sjæle uden nogen indbyrdes Misundelse», og
Rigtigheden af denne Skildring synes at stadfæstes ved vore egne
Kilder.1 Harald Haardraade, der var saa paaholden paa sin
Magt, og hvem Adam af Bremen tillægger den ligefrem
eæsaro-papistiske Ytring, at han ikke blot var Norges Konge, men
ogsaa dets Erkebiskop, har vel ikke skjøttet om at give sine
Biskopper og derigjennem Kirken i det Hele en friere Stilling.
Hos hans Søn og Eftermand, Olaf Kyrre, derimod og Magnus
Barfods Sønner, Eystein og Sigurd, gjorde en mere religiøs
Aandsretning sig gjeldende; paa deres Tid havde desuden den
store Reformbevægelse inden det katholske Kirkesamfund grebet
alles Sind, saa at ogsaa Kongerne førtes til at arbejde for
Kirkens Uafhængighed, skjønt de derved indskrænkede sin egen
Magt. Under Olaf Kyrre blev Landet paa en varig Maade
inddelt i visse Biskopsdømer, hvilke fra først af synes at have
faldet sammen med de gamle Lagdømer, idet der blev en Biskop
i det Tbrondhjemske, en i det Vestenfjeldske eller
Gulathings-lagen og en i det Søndenfjeldske eller Viken med Oplandene,
og under den samme Konge gjordes ligeledes de første Skridt
til Oprettelsen af faste Biskopsresidentser med tilhørende
Kathe-dralkirker, af hvilke den ældste var den af Olaf Kyrre
opbyggede Kristkirke i Nidaros. Hvad der var begyndt af ham,
fortsattes siden af Eystein og Sigurd Magnussønner. I deres Tid
bleve Norges tre Biskopsdømer forøgede med et fjerde, nemlig
Stavangers, og Bygningen af nye Kathedralkirke!’ fuldendtes,
hvorved tillige nye Biskopssæder bleve iudrettede (Oslo —
Halvards-kirken ; Stavanger — St. Svithunskirken).2 Under disse Konger
gjorde dernæst den norske Kirke et stort Fremskridt i en
anden Retning, idet Tienden blev indført. Forud havde Biskopper
og Prester havt sin Underholdning dels af visse engang for alle
fastsatte Udredsler efter Mandtallet, dels af det til Kirkerne lagte
Jordegods, dels af Betaling for de kirkelige Forretninger, dels af
Gaver og Offer eller Ydelser, hvortil Bønderne i hvert Sogn
frivillig havde forpligtet sig ligeoverfor sin Prest; men de
Indtægter, der flød af disse Kilder, vare baade sparsomme, og Geist-
1 Maurer, Bek.-geschII. S. 71 ff. Keyser, Kirkehist., I. S. 142 ff.
2 Munch, N. F. K, II. S. 614—15. Maurer, Bek.-gesch., II. S. 575—78.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
