Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
Vi kunne, naar vi stille os Sturlungetidens oprørende
Mordbrands- og Overfaldsscener for Øje, umuligt lade den
forudgaaende Periodes indre Fred gjelde som et Vidnesbyrd om, at
Religionsskiftet skulde have øvet en umiddelbar Indflydelse til
at bæve Folkets Moral; — vi kunne det saameget miudre, som
vi, netop samtidig med at Partifejderne atter kom i Gang, — d.
v. s. efter Midten af det 12te Aarhundrede, — møde de første
Tegn paa en dybere Tilegnelse af den nye Religion, de første
Ytringer af et virkelig religiøst-kirkeligt Liv hos Islændingerne,
overensstemmende med det, hvorigjennem Kristendomen
andensteds aabenbarede sin moralske Indflydelse. Vi maa se os om
efter andre Grunde til hin Fred, der saa fordelagtig udmerker
det første Aarhundrede efter Kristendomens Indførelse paa
Island, og vi finde disse i den politiske Udvikling.
Hvad der gav Perioden før 1030 dens urolige og voldsomme
Præg, var — foruden Sammenstødet mellem Hedenskab og
Kristendom — den Omstændighed, at Forfatningsforlioldene
endnu savnede Orden og Fasthed. En Række af store Ætter,
hos hvem en aristokratisk Æresfølelse og Sans for og Evne
til at herske var udviklet, havde taget Landet i Besiddelse
udeu nogen fælles Plan eller indbyrdes Aftale; de byggede
Templer og lode indrette Thingsteder paa sine Landnaam, og
hver af dem samlede om sig en Menighed af mindre mægtige
eller mindre højbyrdige Familjer, der ikke følte sig sterke nok
til at staa paa egne Ben; men de saaledes opstaaede
Smaa-stater havde ingen f’ast Begrændsning og vare fra først af ikke
indbyrdes forbundne ved noget retsligt Baand. Forholdet
mellem den enkelte Gode og hans Undersaatter var et rent
personligt og kunde løses fra begge Sider; blev nogen misfornøjet
med den Høvding, til hvis Meniglied han hørte, stod det ham
frit for at melde sig ud af den og træde ind i en anden, hvis
Forstander var villig til at modtage ham som sin Thingmand;1
heller ikke var der noget retsligt til Hinder for, at hver, som
1 Se Maurer, Island, S 40—43, 55, 156—51, der hævder, at Godordene fra
først af vare rent personlige Associationer uden nogen bestemt territorial
Begrændsning, — mod Keyser (Norges Eetsforf. S. 260) og Munch (N. F. H.,
III S. 182—83), som mene — vistnok med Urette —, at de først antoge
en saadan Karakter efter 1004, da nye Godord vare blevne føjede til de gamle
i Forbindelse med Fimtardomens Oprettelse, eller endog først i
Sturlunge-tiden, som Følge af den da stedfundne Ophobning af Godord paa enkelte
Hænder. Dette sidste maatte netop, — hvad siden skal omtales, — virke
i en modsat Retning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
