Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
75
Det stemmer heller ikke med det Indtryk, vi modtage af
Kilderne, at Sigurd Jorsalfarers Død og Harald Gilles Optræden i den
Forstand skulde betegne et Vendepunkt i vor Historie, at nu med et
Slag en ny Situation indtraadte, eller at den jævne Udvikling nu
paa en Gang og for lange Tider afbrødes og afløstes af
Partilidenskabernes Brydninger. Det kom vistnok faa Aar efter Sigurd
Jorsalfarers Død til aaben Krig mellem Magnus og Harald, som
begge vare blevne tagne til Konger efter ham og i Fællesskab
skulde styre Riget, men som fra først af stode fiendtlig
ligeoverfor hinanden, da Magnus mente at have Eneret til Riget,
efter de Eder, der vare blevne svorne, og kun nødtvungen
havde fundet sig i at dele med sin Farbroder. Denne Krig
varede imidlertid kun kort, og da Harald havde faaet Magnus
i sin Vold og ladet ham lemlæste og indsætte i Nidarholmens
Kloster, saa han for Fremtiden ikke kunde blive farlig, saa
det ud til, at Landets Fred atter var sikret, og at
Uvejrsskyerne, der droge op ved Sigurd Jorsalfarers Død, atter havde
fordelt sig. Harald Gille stod nemlig nu ene tilbage som
lovlig anerkjendt Repræsentant for Kongeætten, og han synes,
trods sine indskrænkede Aandsevner, at have været almindelig
afholdt paa Grund af sin Gavmildhed og sit venlige, nedladende
Væsen, ligesom han ogsaa viste sig skaansom ligeoverfor
Magnus’s forrige Tilhængere. Sigurd Slembedjakns foregivne
kongelige Byrd vilde man ikke høre noget om, og han blev først
farlig, da han havde faaet den blindede Kong Magnus i sin
Vold og stillet ham op som den nominelle Fører for det Parti,
han søgte at danne.1 Men baade han og Magnus Blinde fandt
sin Død i Slaget ved Holmengraa, og der gik nu hen en Række
af Aar, i hvilke Landets Fred ikke blev forstyrret. Efterat
Harald Gille var bleven myrdet i Aaret 1136, toges hans Sønner
Sigurd og Inge til Konger; de vare begge i sin spædeste
Barnealder, den ene kun fire Aar gammel, den anden neppe
to-aarig, og Landsstyrelsen kom saaledes i Hænderne paa de
mægtigste Lendermænd, der optraadte som de unge Kongers
Formyndere og Raadgivere. Kongerne havde kun een Hird,
og deres Formyndere styrede med stor Myndighed og Anseelse
og synes at have handlet i uafbrudt indbyrdes
Overensstemmelse. Siden fremtraadte endnu en tredje Søn af Harald Gille,
1 Morkinsk., S. 207: „meö J)vi at hann (o: Sigurd) var liöfar J>a foro peir
vndan . . . oc leita a fynd Magnvs SigurJjar sonar ins blinda" . . .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
