Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
Eystein, med Krav paa Del i Riget; hau kom fra Skotland,
hvor han var født, men havde allerede været anerkjendt af
Faderen i hans levende Live1, saa at man ikke gjorde nogen
Vanskelighed ved at opfylde hans Fordring. Han var allerede
voxen, da han kom til Landet, og tog derfor strax efterat være
bleven Konge sin egen Hird. Ogsaa hans Brødre skiltes ad,
da de havde naaet en modnere Alder, og toge hver sin Hird,
og da nu tillige de gamle Formyndere, som under deres
Mindre-aarighed havde styret Riget med Kraft og Enighed, efterhaanden
traadte bort fra Skuepladsen, viste der sig snart Tegn til ny
Ufred. Det kom til Rivninger mellem de tre Brødre og de
Mænd, der omgave hver især af dem; Fiendskabet mellem dem
voxede og slog tilsidst ud i en aaben Fejde, der imidlertid
hurtig endte med, at Inge fældte begge sine Brødre og blev
Landets Enekonge.
Ved disse Begivenheder synes der nu ikke i og for sig at
være skeet noget, der betegner, at en ny Situation var
indtraadt, eller hvorved Harald Gilles Optræden fremhæver sig som
en saa skarp Grændse mellem et Tidsrum af fredelig Udvikling
og et Tidsrum af indre Gjæring og Partistrid. Denne Optræden
havde draget efter sig som umiddelbar Følge en kortvarig
Thron-krig, der endte med, at Harald Gilles Linje blev den herskende;
Harald selv efterlod flere Sønner, der alle toges til Konger
efter ham, og som, da de vare blevne voxne og havde faaet
hver sin Hird, ikke kunde leve i god Forstaaelse, men arbejdede
paa at fortrænge hverandre fra Del i Riget og Styrelsen.
Dette var ikke noget nyt; Thronkrigene mellem Harald og
Magnus og siden mellem Haralds Sønner havde tilsyneladende
en rent personlig Karakter og førtes af Kongerne og deres
haandgangne Mænd, medens Folket iøvrigt neppe berørtes
deraf, og medens der fra først af ikke paa nogen af Siderne synes
at have gjort sig gjeldende virkelige Partiformaal eller
Parti-tendentser, som fulgte sin egen Vej, uafhængigt af hvad der i
det enkelte Øjeblik kunde være Stridens Emne. I denne
Henseende se vi imidlertid, at der lidt efter lidt indtræder en
Forandring; der knytter sig til disse Begivenheder en indre
Bevægelse, som fremskyndes ved dem og giver dem sin rette
Betydning. Vi se Lendermandsaristokratiet med stadig
voxende Iver kaste sig ind i de indbyrdes Stridigheder mellem
1 Munch, N. F. H., III. S. 43—44.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
