Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77
Kongerne; vi se det træde stedse mere og mere i Forgrunden
paa den politiske Skueplads og omgive Kongedømet, paa samme
Tid som det slutter sig tættere indbyrdes sammen. Denne
Bevægelse var, som i det Foregaaende udviklet, forberedet gjennem
lange Tider ved de Forandringer, som efterhaanden indtraadte i
Lendermændenes Forhold til Folket eller Hjembygdens Bønder
paa den ene Side og til Kongedømet eller Staten paa den anden.
Men der behøvedes Stød udenfra for at sætte den rigtig i Gang,
og saadanne Stød var det, som blev givet den ved
Begivenhederne efter Sigurd Jorsalfarers Død, ved Krigen mellem
Magnus og Harald Gille, ved Haraldssønnernes langvarige
Min-dreaarighed og siden ved den mellem dem udbrudte Strid.
Paa denne Maade kunde da ogsaa disse tilfeldige, i sig selv
kun lidet betydende Begivenheder faa varige Følger og
fremstille sig som Forspillet til dybere indgribende Modsætninger,
— Indledningen til en virkelig Partistrid, der efterhaanden
drog hele Folket med og bestemte dets Skjæbne for lange
Tider.
Det fortælles, at den højbyrdige Nordmand Kale Kolssøn,
der siden under Navn af Ragnvald blev Jarl paa Orknø, i
England traf Harald Gille, som dengang kaldtes Gilkrist, og som
betroede til ham sit rette Navn og sin kongelige Byrd, — at de
to sluttede Venskab med hinanden, og at Kale lovede sin Ven
at støtte hans Sag, naar han kom til Norge for at gjøre sine
Krav som Kongesøn gjeldeude.1 Et Par Aar efter foretog en
anden norsk Høvding, Lendermanden Hallkell HuuJc fra
Søndmøre, en Rejse til Orknø og Syderøerne, og under hans Ophold
her kom Harald Gille til ham, fulgt af sin Moder, og fornyede
sit Udsagn om at være Magnus Barfods Søn, hvorefter Hallkell
tog dem begge med sig til Norge og dernæst ledsagede dem
til Kong Sigurd Jorsalfarer, for hvem de fremførte sit Ærinde
og bad om, at Harald maatte faa Tilladelse til at godtgjøre
Rigtigheden af hvad han berettede om sin Byrd.2 Sigurd
forelagde Sagen for sine Raadgivere og Høvdingerne, og de fleste
af disse skulle have udtalt sig mod at give en saadan
Tilladelse; det heder endog, at Kongen, ved at indvilge Haralds
Bøn, mere handlede efter sin Egensindighed, end efter
forstandige Mænds Raad;3 man ser imidlertid, at det nye Kongsemne
1 Orkneyjinga-Saga, Flateyjarbok, II. S. 440—41.
2 Morkin&k., S. 192—195. Heimskr., Sag. Sig., JSyst. ok Ol., Cap. 34.
3 Aagrip, Cap. 50. Morkin&k., S. 195.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
