Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
ingenlunde savnede enten ivrige eller indflydelsesrige Talsmænd
inden Lendermandsaristokratiet; der nævnes blandt disse,
foruden Kale (eller, som han nu kaldtes, Ragnvald Jarl) og hans
Fader Kol, flere andre, om hvilket det andetstedsfra er bekjendt,
at de hørte til Høvdingklassens myndigste og mest
fremtrædende Repræsentanter, som Ingemar af Ask og Thjostidf
Aales-søn,1 og deres Indflydelse har vistnok ikke havt ringe Del i,
at Haralds Sag fik et for ham saa heldigt Udfald. — Det kan
nu vel ikke ligetil siges, at vi heraf faa det Indtryk, at det
skulde have været en aristokratisk Partiinteresse, der skjød
Harald Gille frem; men paa den anden Side er det efter
Len-dermandsaristokratiets hele senere Forhold lidet sandsynligt,
at hvad der bevægede en Hallkell Huuk, der under de følgende
Thronfejder viste sig saa egennyttig og saa upaalitlig, eller en
Ingemar af Ask eller en Thjostulf Aalessøn til at optræde for
den dem ubekjendte Udlænding, udelukkende skulde have været
Overbevisningen om hans Ret, der dog altid maatte synes noget
tvivlsom, og ikke ligesaameget eller snarere ærgjerrige
Beregninger og Udsigten til at opnaa Hæder og Magt under en Konge,
der skyldte dem sin Stilling.
Efter Sigurd Jorsalfarers Død ilede hans Søn Magnus med
at sætte sig i Besiddelse af de kongelige Skatte og at
sammenkalde et Thing (i Oslo), hvor han lod sig tage til Konge over
hele Landet. Men Harald Gille, eller rettere hans Venner og
Tilhængere, blandt hvilke Ragnvald Jarl og hans Fader Kol
først og fremst nævnes, satte sig ogsaa i Bevægelse og sørgede
ligeledes for at faa sammen et Thing (i Tunsberg), hvor Harald
blev hyldet som Konge over det halve Rige, idet man satte sig
udover den Ed, han tidligere havde svoret, under Paaskud af,
at den var ham aftvungen og derfor ikke kunde have bindende
Kraft. De to Thronprætendenter stode nu i nogle Dage truende
ligeoverfor hinanden; men da Harald, endnu før den første Uge
var forløben, talte langt flere Tilhængere end Magnus, fandt
denne det raadeligst at give efter og at indrømme sin Medbejler,
hvad han krævede. Ogsaa her give Omstændighederne Grund
til at tro, at det ikke var saameget for Haralds egen Skyld, som
fordi han var et Redskab for visse af de fornemste Ætters
Herskesyge og Ærgjerrighed, at hans Sag blev saa godt
understøttet: man maatte nu have lært ham at kjende, og man (d.
1 Orkneyjinga S., Flateyjarb., II. S. 446. Jvfr. Munch, N. F. S., II. S. 720—21.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
