Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79
v. s. Lederne for hans Parti) maa have skjønnet, at han ikke
duede til at være mere end Konge af Navn: Kilderne stemme
overens om, at hans Forstand var indskrænket;1 han var
op-voxet i Udlandet og vedblev uden Tvivl stedse at være fremmed
for det norske Folks Aand og Institutioner; han lærte aldrig
at tale rigtig Norsk, og hans Radbrækken af Sproget gjorde
ham til Spot for hans Omgivelser; hans Krav paa at faa Del •
i Rigsstyrelsen stred baade mod den Ed, han selv havde svoret,
og mod den, som Sigurd Jorsalfarer havde ladet Folket tilsværge
sig, at Sønnen skulde have Riget efter ham; over hans
Herkomst maatte der altid hvile et vist Mørke, medens hans
Medbejler dog altid havde det ustridige Fortrin at være den
sidst-afdøde folkekjære Konges eneste efterladte Søn: — det synes
ikke rimeligt, at en saadan Thronprætendent skulde have
kunnet samle et talrigt Parti om sig, saafremt det ikke for flere
af de store Høvdinger havde stillet sig som et Haab, at de vilde
blive de egentlig Styrende under en Konge, der af saa mange
Grunde maatte føie sig afhængig.
Under den siden udbrudte Fejde mellem Magnus og Harald
havde den førstnævnte i Begyndelsen Overmagten; mange
Len-dermænd, heder det, fulgte Harald, men det var dog langt flere,
der fulgte Magnus.2 Aristokratiet var endnu ikke samlet og
havde endnu ingen klar Følelse af Fællesskab i politiske
Interesser; hos Flerheden kunde endnu Hensynet til den større, mere
utvivlsomme Ret eller Pieteten ligeoverfor den afdøde Konge
øve en afgjørende Indflydelse; det var kun et Mindretal, hvem
en mere aktiv Ærgjerrighed eller tilfeldige Omstændigheder
havde drevet til at gjøre Haralds Sag til sin; men disse vare
da ogsaa saameget ivrigere; om Thjostulf Aalessøn fortælles det
saaledes, at han solgte sine Jorder for at kunne kjøbe Skibe
og Vaaben.3 Og denne Iver viste sig da snart sterk nok til at
faa Vegtskaalen til at helde over til den anden Side. Da
Harald, efter Nederlaget paa Fyrileif, vendte tilbage for at
gjenvinde sin Del af Riget, fandt ban Stemningen saa vel
for-beredet for sig, at han i en Fart kunde underlægge sig hele
Viken og samle en talrig Hær og Flaade, hvormed han drog
1 Saxo (Muller’s Udg. S. 660) siger om ham, at han ikke besad nogen Aandens
Gaver „excepta liberalitate". Morkinsk., S. 205: „var J)at mælt, at hann
(o: Harald Gille) veri ecki vitr ma}>r".
2 Heimskr., Sag. Magn. Bl. ok Har. Gilla, Gap. 2.
3 Orkneyjinga S., Flatb., II. S. Ml.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
