Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
nordover for at angribe Magnus. Imens havde denne siddet
«tille i Bergen uden at foretage sig noget for at møde den truende
Fare. Ifølge Sagaernes Fremstilling skulde det nærmest være
Magnus’s Egenraadighed og Forblindelse, der var Grunden til
dette gaadefulde Forhold. Men man skimter dog, at ogsaa
andre Grunde have været med i Spillet. Det heder, at Magnus,
. <Ja han fik Underretning om sin Medbejlers Fremgang i Viken?
kaldte de fornemste af sine Mænd til Raadslagning og æskede
deres Mening om, hvad der nu var at gjøre, og at
Lender-manden Sigurd Sigurdssøn under denne Forhandling, efterat
hans første Raad om at prøve Forlig og tilbyde Harald det
halve Rige var bleven forkastet, ytrede Følgende: «Det synes
mig, Herre, som om dine Lendermænd, de, som i Høst bade
dig om Hjemlov, nu have sat sig i god Ro hjemme og ikke
ville komme til dig. Den Gang handlede du tvertimod mine
Raad, da du opløste den talrige Hær, som vi havde faaet sammen;
thi jeg skjønte nok, at Harald og hans Mænd vilde søge tilbage
til Viken, saasnart de fik høre, at det der var høvdingløst. Nu
«r det mit andet Raad, og skjønt det er ondt, tør det nok
vise sig fordelagtigt: udrust dine Gjester og andet Mandskab
med dem, lad dem hjemsøge og dræbe de Lendermænd, som
nu ikke ville staa dig bi, og giv saa deres Ejendom til andre,
der ville være dig tro, ligemeget om de hidtil kun vare lidet
ansete; lad disse bringe Folket paa Benene, slaa ikke Vrag
paa nogen, enten onde eller gode, og drag saa østover med det
Mandskab, du faar samlet, for at møde Harald og prøve
Krigslykken». Hertil skal Magnus have svaret: «Det vil kun
paa-drage mig Uvenskab, om jeg lader dræbe mange Stormænd og
i deres Sted ophøjer ringere Folk, der maaske ikke ere et Gran
mere paalitlige, men langt mindre skikkede til at holde Orden
i Landet; lad mig derfor høre endnu et andet Raad».1 Vore
Efterretninger om denne Tids Hændelser stamme fra en
samtidig og, som det synes, særdeles vel underrettet Kilde,2 saa der
er al Grund til at tro, at Ordene under hin Raadslagning
virkelig ere faldne omtrent saaledes, som de gjengives; men disse
Ord tyde paa, at Stemningen hos dem af Stormændene, der
1 Heimskr., S. Magn. Bl. ok Har. G., Cap. 5.
2 Nemlig Eirik Oddssøns Hryggjar stykke, der ligger til Grund for alle senere
Fremstillinger og tildels ordret er bleven optaget i disse. Jvfr. Munch,
N. F. II., II. S. 1040—41. Keyser, Literatur hist., S. 441—42. Maurer, Veber
die Ausdrücke Altnord. altnorw. u. isl. Sprache, S. 59—61.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
