Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
udmerket i alle Henseender end han, saavidt de vidste om,1
heller ingen Vej komme med sin Fordring paa at faa Del i
Riget, uagtet hans kongelige Byrd, naar alt kommer til alt,
neppe var mere tvivlsom end Harald Gilles.2 Det heder, at
han, da han meldte sig med sine Krav, ikke strax fik Svar,
men at Kongen forelagde Sagen for sine Raadgivere, og at
disse da talte sig imellem og mente, at Sigurd, om han fik Del
i Riget, vilde blive dem for stor, som Magnus havde været,
medens Lendejmændene nu havde det saa godt og roligt og
styrede Landet efter eget Behag, hvorfor de gav det Raad, at
Sigurd skulde gribes og aflives under Paaskud af, at han havde
været med ved Drabet paa Kongens Ven, den orknøske Høvding
Thorkell Fostre.3 Det lykkedes ham at undgaa dette Anslag
og kort efter at rydde Harald Gille afvejen; men sit Maal kom
han derved ikke nærmere; Høvdingerne vedbleve at staa ham
imod med en Styrke og Enighed, der umulig lader sig
fyldest-gjørende forklare af deres Tvivl om hans kongelige Byrd alene,
endnu mindre af nogen Afsky over, at han havde ladet sin egen
foregivne Broder dræbe (man erindre, hvorledes Magnus Blinde
var bleven medfaret). Det Slag, som var bleven dem tilføjet,
bragte dem ikke ud af Fatning, saa uventet det end havde
været; de satte sig øjeblikkelig i Bevægelse for at sikre den
dræbte Konges Sønner Thronfølgen; den ene blev hyldet i Viken,
den anden i det Throndhjemske; overalt vare Storhøvdingerne
virksomme til deres Fordel; overalt sluttede Menigmand sig til
dem, allermest, som det heder, fordi deres Fader kaldtes hellig,
(hvilket vel betyder, at deres Sag ligeledes blev støttet af
Geistligheden), og Riget blev dem tilsvoret paa den Maade, heder
det videre, at saalænge nogen af Haraldssønnerne levede, skulde
ingen anden faa Del i det.4 Men dette var da ogsaa Konger,
der ganske maatte falde i Aristokratiets Smag: den ene fire,
den anden to Aar gammel. Under dem maatte det blive
Len-dermændene, der ogsaa i Formen kom til at overtage Landets
1 Morkinsk., S. 221: „Oc er hann var davj>r, vr[)o allir a eitt sattir bef>i vinir
hans oc ovinir, at engi mapr hef[)i gervari at ser verit en Sigurör vra al!a
lvti, sva at menn viti".
2 At han ikke turde indlade sig paa at bevise den ved Jernbyrd, vidner kun
om, at han havde de Raadendes Stemning mod sig. Baade Sagaerne og
Saxo Grammaticus omtaler ham som en virkelig Søn af Magnus Barfod.
3 MorkinskS. 205.
Morkinsk., S. 207.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
