Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
115
hvad der var blevet ham lovet, og hertil opmuntredes han
ogsaa af Flygtninger fra Norge, der havde hørt til Haakon
Her-debreids og Sigurd Markusfostres Flok, og som forespejlede ham,
at der raadede en fiendtlig Stemning mod Erling inden
Landet-Men begge de Krigstog1, han med stor Styrke foretog til Norge,
mislykkedes fuldstændigt. Paa det første kom han ikke længere
end til Tunsberg og mødtes overalt, hvor han viste sig, paa den
mest afgjort fiendtlige Maade af Landsfolket. Det andet blev
forsaavidt begyndt under mere lovende Auspicier, som nu en ny
Thronprætendent var optraadt mod Erling Skakke og havde
samlet en Flok om sig, og Saxo ved at fortælle, at Vikverjerne
nu modtog den danske Konge med aabne Arme; men at denne
Tilslutning hverken var almindelig eller oprigtig ment, fremgaar
noksom deraf, at han drog bort i al Hast, saasnart Erling viste
sig med sin Flaade, og en Sejlads, som han dernæst foretog
langs Kysterne vestetter og nordefter, synes kun at have
indbragt ham fornyet Erfaring om, at Nordmændene holdt fast ved
det nye Kongedøme, og at det følgelig var det klogeste at lade
det i Fred. Kort efter aabnede Erling selv Underhandlinger
med den danske Konge og fik under en personlig Sammenkomst
med denne istandbragt et Forlig, hvorved vel Viken
overensstemmende med den oprindelige Aftale afstodes til Kong
Valdemar, men igjen overlodes som Lehn til Erling, der blev dansk
Jarl og forpligtede sig til at stille et vist Antal Skibe til den
danske Konges Tjeneste, naar dette krævedes.2 Om Grunden
til, at Erling kunde bekvemme sig til en, som det synes, saa
lidet hæderlig Fred, og det efterat det fra Danmark mod ham
rettede Angreb var bleven saa fuldstændigt slaaet tilbage, gives
der i Sagaerne følgende Besked: Kong Valdemar havde, da han
sidste Gang maatte forlade Norge, udstedt et strengt Forbud
mod al Skibsfart mellem Viken og Danmark; herover opstod
der Misnøje hos Vikverjerne, der ikke kunde undvære
Korntilførselen fra Danmark; de overhang Erling med Bønner om at
slutte Fred med Danekongen, og for at efterkomme deres Ønske
var det, at han selv drog ned til denne og istandbragte det
omtalte Forlig, hvilket han efter sin Tilbagekomst lod forkynde
for Vikverjerne, der optog Underretningen herom med almin-
1 I Sagaerne tales kun om et; Saxo derimod omtaler to Munch, N. F. H.,
III S. 13—16.
4 Jvfr Munch, N. F. 77., III. S. 33.
8*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
