Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
Sag, der var hævet over de blot personlige Interesser. Bagler
ligeoverfor Birkebejner syntes atter ikke blot Flok mod Flok,
men Parti ligeoverfor et andet Parti, repræsenterende modsatte
Synsmaader og Tendentser. — Det var, som bekjendt, Sverres
Strid med Erkebiskop Eirik, hans Angreb paa de af Kirken
allerede opnaaede Friheder og Forsøg paa at gaa helt tilbage
til den forud for Erkestolens Oprettelse bestaaende Ordning af
de kirkelige Forhold, der fremkaldte Dannelsen af Baglernes
Parti. Erkebiskoppen forlod Landet og tog sin Tilflugt til
Danmark, hvor han fandt ivrig Understøttelse hos den danske
Kirkes ledende Mænd, og hvor han lyste Ban over Sverre. Her
udklækkedes da Planen til et nyt Forsøg paa at vriste Magten
fra den frafaldne Prest (som Sverre blev kaldt), og her samledes
den Flok, som flk Navn af Bagler. Erkebiskop Eirik selv var
med fra først af paa dette Foretagende, og Partiets egentlige
Leder og Hovedmand var Biskop Nilcolas Arnessøn, som ved
sin høje geistlige Stilling og sin Byrd var saa vel skikket til at
repræsentere de hierarkisk-aristokratiske Tendentser, der havde
støttet Kong Inge mod hans Brødre og tilsidst løftet Magnus
Erlingsson paa Norges Throne. Det var altsaa nærmest for de
kirkelige Interesser, at Baglerne traadte i Skranken, og Biskop
Nikolas gjorde sig ogsaa til af, under den bekjendte Ordvexling
mellem ham og Sverre i Saltøsund,1 at han og hans Mænd vare
Kirkens Forkjæmpere: «hvorfor gaar du ikke i Land, Sverre;
vil du ikke slaaes nu, Gudsfornegter? Jeg skal bie paa dig her;
her er mit Haandlin (han holdt Skjoldet i Vejret); nu bærer
jeg den Mitra og Stav, som jeg efter Pavens Bud skal føre mod
dig; det er Staalhue og Sverd; disse samme Vaaben skal jeg
bære, indtil du er dræbt eller jaget fra dette Rige.» Hans Parti
blev heller ikke svigtet af Kirkens øverste Styrelse; det støttedes
tvertimod af denne med alle de aandige Vaaben, der stod til
dens Raadighed. Erkebiskop Eirik foredrog sin Sag for Paven,
der gav ham Medhold i alle hans Ankeposter og bemyndigede
ham til at exkommunicere Sverre, saafremt denne ikke gav efter
i et og alt. Og i 1198 — to Aar efter Baglernes Rejsning, —
da Innocents den Tredie havde besteget den pavelige Throne,
brød Uvejret rigtig løst. Innocents udstedte det ene Brev efter
det andet, til Erkebiskop Eirik og de øvrige norske Biskopper,
til Kong Knut VI i Danmark, Kong Sverke i Sverige og den
1 Sv. S., Cap. 55. — Jvfr. Aschehoug, Slatsforf., S. 114.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
