Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
159
Biskop Nikolas og de øvrige Ophavsmænd for Baglerpartiet i
Theorien have stillet sig paa den samme Grund. Men deres
Praxis gik i en anden Retning. De opstillede som sin Konge
en liden Gut, om hvilken de foregav, at han var en uegte Søn
af Magnus Erlingsson, medens Birkebejnerne paastod, at han
var dansk; under alle Omstændigheder faldt de derved tilbage
paa en Arvefølgeorden, som ved Overenskomsten af 1164 skulde
være bleven ophævet, og som den af dem bekjæmpede Sverre
repræsenterede ligesaa godt eller endnu bedre.
Ogsaa om Baglerne, der tog sit Udgangspunkt i en stor og
aabent udtalt Principstrid, gjaldt det altsaa dog, at de vare
mindre et Parti og mere en blot og bar Flok, end Heklungerne
havde været. De almene Grundsætninger og Tendentser, som
de havde taget i Arv efter disse, traadte i Skyggen, medens
det, der holdt dem sammen og staalsatte dem i deres Modstand,
mere og mere syntes at reducere sig til Motiver af en rent
personlig eller tilfældig Art: Byttelysten og Smagen for det flotte
Eventyrliv hos Partiets menige Krigere, — det traditionelle Had
mod Sverre hos mange af Stormændene, hvis Ætter havde fulgt
Inge Haraldsson og siden Magnus Erlingsson, og som nu
sluttede sig om dennes foregivne eller virkelige Søn, fordi de «altid
havde tjent under dette Skjold», eller den gamle Stammeaand,
— Vikverjernes og Gulathingsmændenes Jalousi mod Thrønderne,
hos hvem Sverre altid fandt den bedste Støtte, og hvis Landsdel
han derfor kaldte sit rette Hjem.1 Vi have seet denne
Stammeaand fra først af gribende ind i de borgerlige Uroligheder
og medvirkende til at bestemme deres Gang og Karakter; men
det ser ud til, at den er bleven næret og styrket ved
Partifej-derue; thi den fremtræder klarere end nogensinde før under
Kampen mellem Birkebejner og Bagler, der næsten ender med
at antage Karakteren af et Slags Nationalkrig mellem
Vikver-jerne, til hvem Oplændiugerne og Gulathingsmændene
fordetmeste sluttede sig, paa den ene Side og Thrønderne paa den
anden. «Lader os sejle herfra,» sagde en af
Birkebejnerhøv-dingerne, da Sverre engang laa med sin Flaade i Viken og
beredte sig til at levere Magnus Erlingsson Slag, «thi miste vi
vore Skibe, er Landsfolket heromkring værre at komme ud
for end de værste Hedninger; ingen af os kan vente at
beholde Livet, om vi komme i Heklungernes eller Vikverjernes
1 Sv. S., Cap. 55. — Jvfr. Aschehoug, Slatsforf., S. 114.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
