Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169
Herskerstilling. De bleve Kongedømets Allierede, og denne
Alliance var i Grunden en ny Form for deres selvstændige
Høvdingmagt og blev arvelig som denne, fordi den var
foreskrevet af et gjensidigt Behov og i begge Parters egen
velfor-staaede Interesse. Kongen gav Fylkesaristokratiets ledende
Ætter Vejtsler og Verdigheder; til Gjengjeld stillede disse sin
nedarvede Indflydelse og Anseelse til Kongens Tjeneste. Han
kunde ikke undvære denne Støtte, naar han skulde være sikker
paa Folkets Lydighed, og for dem blev den kongelige
Verdig-hed en mere og mere uundværlig Udmerkelse eller
Velstands-kilde, naar de skulde hævde sin aristokratiske Rang inden
Samfundet. Saaledes gik de «hersbaarne» Ætter over til at blive
«lenderbaarne»; Lendermands-Sønner sagdes at være i
«landvo-num»,1 d. v. s, det forudsattes, at de vilde arve Verdigheden
efter deres Fædre, og denne Forventning blev vistnok kun
overmaade sjelden skuffet. Kongen havde formel Ret til at forbigaa
dem, men ved at gjøre dette stødte han fra sig en Magt, der
kunde blive en nyttig Allieret og en farlig Modstander. Han
havde Ret til at bortgive Lendermandsverdigheden til nye Mænd;
men ogsaa herved udsatte han sig for Uvilje fra de gamle
Storætters Side, der selvfølgelig nødig delte med andre, og som,
endnu længe efterat Kongens Myndighed var bleven fuldt
anerkjendt og befæstet, alene ved det Tryk, de øvede paa
Opinionen, kunde hindre ham fra at bruge sin Ret i saa Henseende.
Det fortælles om de foregivne danske Sendebud, hvem Harald
Haardraade udskikkede for at prøve Høvdingernes Troskab, at
de ogsaa kom til Høgne Langbjørnssøn, en rig og i sin Kreds
bøjt anseet Bonde, og bragte frem sit Erinde for ham, og at
han gav dem til Svar, at, saafremt Kong Svejn kom med
Hærskjold til Norge, vilde han staa ham imod af alle Kræfter.
Harald vilde belønne ham for denne Troskab og tilbød at ville
ophøje ham til Lendermand; men Høgne betakkede sig for
denne Ære, idet han sagde: «A1 anden Ære, som I, Herre, viser
mig, skal jeg modtage med Takke og i alle Dele søge Eders
Hæder; men Lendermandsnavn vil jeg ikke have, saasom jeg
nok ved, hvorledes det da vilde gaa; naar Lendermænd kom
sammen, vilde det hede: Høgne-skal sidde nederst, fordi han
kun er af Bondeæt og saaledes den ringeste af Lendermændene;
Titelen vilde paa denne Maade ej vorde mig til Hæder, men
1 Æ. Borgarth. Chr.-R., Cap. 12.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
