Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
209
dig søgte at tilegne det den Glands og ophøjede Stilling, der
flød af de moderne europæiske Theorier om dets guddomelige
Oprindelse, og at give det en bredere Basis ved Hjælp af disse Theorier.
Han ønskede at blive kronet og sammenkaldte et Par Aar efter
Skules Fald Biskopperne til et Møde, hvor han fremsatte
Begje-ring om, at de vilde skrive med ham til Paven for at opnaa
Tilladelse til at lade Kroningen foretage. Men da Biskopperne
prøvede paa at udnytte denne Lejlighed til Fordel for sit gamle
hierarkiske Program og henstillede til ham at sverge den
samme Kroningsed, som Magnus Erlingsson havde svoret, mødte
han dem med et bestemt Afslag. «Dersom jeg sverger en slig
Ed som Kong Magnus», svarede han, «da vilde, tykkes det mig,
min Hæder ved Kroningen minke istedetfor at voxe; thi
Kong-Magnus brød sig ikke om, hvad han gjorde, for at opnaa, hvad
han ingen Ret havde til. Med Guds Hjælp skal jeg nok ikke
behøve at kjøbe af Eder, hvad Gud retteligen har kaaret mig
til efter min Fader og mine Forfædre, og det skulle I
sande-ligen vide, at enten skal jeg ved Guds Miskund komme saa
frit og frelselig til Kronen, at jeg kan bære den uden trykkende
Baand eller Betingelser, eller saa skal den aldrig komme paa
mit Hoved».1 Det er bekjendt, at Haakon siden paa egen Haand
henvendte sig til Paven, der imødekom hans Ønske og sendte
Kardinal Villiam af Sabina til Norge for at udføre Kroningen,
og at de norske Biskopper gjennem dennes Mund gjorde et nyt
Forsøg paa at faa Kongen til at aflægge den samme Kroningsed,
som Magnus Erlingsson havde svoret. Ogsaa dette Forsøg
afvistes paa en fast og verdig Maade. Kong Haakon lod
Kardinalen vide, at han ikke vilde kjøbslaa med ham om Kroningen,
og at han heller ingen Krone vilde bære end formindske sine
Arvingers Ret og paadrage sig nogen Ufrihed. Og derved blev
det; de norske Biskopper maatte finde sig i, at den samme
Konge, der byggede saamange Kirker og viste saamegen
religiøs Iver, alligevel ikke vilde opgive noget af Kongedømets
gamle Ret ligeoverfor de hierarkiske Tendentser, og at han
modtog den kirkelige Indvielse, ikke som en Naadegave, men
som den, der ved Fødselen havde Fordring derpaa.
Skjønt Haakon selv var uegtefødt, erkjendte han dog, at
den gamle Regel, hvorefter uegtefødte Kongesønner gjaldt som
ligeberettigede med de egtefødte, ikke længer stemte enten med
1 Sak. Hak. S. Cap. 271.
14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
