Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210
Tidsaanden eller med den Opfatning, han selv vilde gjøre
gjeldende af Kongedømet som en guddomelig Indstiftelse. I 1240r
da han beredte sig til den afgjørende Kamp mod Skule og
forinden vilde have Tbronfølgen bragt paa det rene, forbigik han
derfor sin eldste Søn, der var født udenfor Egteskab, og lod
den yngre egtefødte hylde som sin Eftermand. Hermed var
altsaa en af de i Overenskomsten af 1164 udtalte
Grundsætninger indtil en vis Grad akcepteret og anerkjendt af den sejrende
Part, og det samme skete siden med et andet i hin
Overenskomst opstillet Princip, nemlig Førstefødselsretten og
Kongedømets Enhed og Udelelighed. Kong Haakon synes længe at
have været utilbøjelig til at indgaa paa denne Reform, som
flere formaaende Mænd i hans Omgivelse, og navnlig da
Biskopperne med Erkebiskoppen i Spidsen, ønskede at faa
gjennemført; han havde i sit Egteskab to Sønner, og saalænge disse
endnu levede, kunde han ikke overtale sig til at gjøre nogen
Forskjel mellem dem eller til at fravige den gamle Regel. Men
denne Hindring bortryddedes ved den enes Død, og nu (1260)
blev efter Kongens egen Foranstaltning og med Samtykke af
alle Biskopper, Lendermænd, Lagmænd og andre Tilstedeværende
paa Frostathinget vedtaget en ny Sukcessionslov, der som sin
første Regel udtalte, at «den skal være Konge i Norge, som er
Norges Konges eldste egtefødte Søn, odelsbaaren til Land og
Thegner».1 «Er ikke egtef’ødt Søn til», heder det videre, «da
skal Kongens Søn være Konge, om han end ikke er egtefødt,
og er ingen af disse til, da skal den være Konge i Norge, som
er odelbaaren og nærmest i Arv og derhos af Kongernes Æt.
Efter Kongens Frafald skal Kongsemnet tilligemed alle
Biskopper, Abbeder, Hirdstyrere og Lagmænd og hele Hirden være
selvstevnt at søge nord til den hellige Olaf, og Hirdstyrerne
skal nævne med sig 12 af de forstandigste Bønder i hvert
Biskopsdøme og give sig paa Rejsen inden den første Maaned
efterat de have spurgt Kongens Død. Derpaa skal Kongsemnet
lade tilstevne Ørething, og der skal han tages til Konge og
til-sverge sine Thegner Lov og Ret, hvorimod de skulle tilsverge
ham Land og Thegner». Man ser, at denne Arvefølgelov paa
en Maade kan kaldes en Sammenstøbning af de gamle
Vedtægter, der sammenfattedes under Navn af den hellige Olafs Lov,
1 Hdkonarbok, Cap. 10 (Norg. gl. Love, I. 263). Munch, N. F. H., IV, 1
S. 195 f. Maurer, Entsteh. d. ä. Frostup., S. 27 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
