Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
211
og de nye Regler, der vare blevne opstillede ved
Overenskomsten af 1164. Førstefødselsretten og den egte Fødsels Fortrin
optoges fra denne; men medens de uegtefødte Kongesønner
ganske udelukkedes i 1164, stilledes de nu i anden
Arvegangs-klasse. Bestemmelserne om Høvdingmødet i Throndhjem efter
hver Konges Død er tildels ordlydende de samme i
Gulathings-lovens § 2 og i Arvefølgeloven fra 1260; men medens der i hin
Lovparagraf er tillagt de mødende geistlige og verdslige
Stormænd med Biskopperne i Spidsen en Ret til at prøve
Thron-kandidaternes Adkomster, vrage enhver, som de ikke
findeskikket til at beklæde den kongelige Verdighed, og gaa helt
udenfor de Arveberettigedes Række, om dem saa synes, have de efter
Sukcessionsordenen af 1260 kun den Opgave at hylde det
lovlige Kongsemne. Erling Skakke og Erkebiskop Eystein havde
indført et Slags Valgkongedøme; Haakon derimod fastholdt i
den af ham istandbragte Thronfølgelov Arveligheden paa det
strengeste. Denne Lov betegnede en Reform i Kongedømets
Væsen; men Reformen udgik fra Kongedømet selv; den gjorde
hverken ved den Maade, hvorpaa den blev gjennemført, eller
ved sig selv nogetsomhelst Skaar i dets Uafhængighed; det blev
tvertimod styrket derved, at de i den eldre Arvegangsorden
indeholdte Frø til indre Splittelser, hvori de geistlige og
verdslige Stormænd med Fordel kunde indblande sig, nu vare
bortfjernede. Kirken fejrede paa en Maade en Triumf, idet
Princi-perne om Førstefødselsretten og den egte Fødsels Fortrin, for
hvilke den stadig havde kjæmpet, nu bleve anerkjendte. Det
maatte være en Tilfredsstillelse for Hierarkiets Forkjæmpere, at
Overenskomsten af 1164, som de selvfølgelig aldrig tabte afsyne,
tildels fik fornyet statsretlig Gyldighed; men det Væsentlige
var taget bort: at den afdøde Konges Krone skulde ofres til St.
Olaf som Tegn paa Kongedømets Underkastelse under Kirken, og
at Biskopperne skulde staa i Spidsen for et Valgkollegium, i
hvis Haand Thronens Besættelse var lagt, og som ved enhver
indtrædende Thronledighed kunde stille sine Betingelser.
Medens Kirken gik fremad i ydre Glans og Velmagt under
Haakon Haakonssøns Styrelse, lykkedes det den altsaa ikke at
opnaa nogen væsentlig Magtforøgelse eller at sprænge de
Skranker, som den under Erkebiskop Eystein for en Stund havde
overskredet, men indenfor hvilke Sverre atter havde vist den
tilbage. Haakon fastholdt vel ikke i hele sin Skarphed Sverres
Paastand, at det tilkom Kongedømet at besætte Biskopsstolene;
14*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
