Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250
om sig, der ved flere Lejligheder viste sig sterkt nok til at gjøre
endog de mægtigste blandt Høvdingerne virksom Modstand; —
at dette Parti for en stor Del var sammensat af Folkets Bærme,
var jo i Grunden en Konsekvents af Kristendomens
demokratiske Aand og af den uforsonlige Modsætning mellem en
korrekt kirkelig Retning og det paa Island hidtil bestaaende
Høvding-Regimente; der fandtes imidlertid blandt Biskop Gudmunds
brogede Følge ogsaa flere dygtige og ansete Mænd, der viste
den største Opofrelse for hans Sag og fulgte ham med
enthu-siastisk Hengivenhed,1 og det kom dog nu paa en
umiskjende-lig Maade tilsyne, at Aristokratiet ikke længer som før øvede
et ubetinget Herredøme over den almindelige Opinion, at der
havde aabnet sig en dyb Kløft mellem det og den store Masse
af Folket. De Voldsomheder, han fremkaldte mod sig fra
Høvdingernes Side, Forvirringen i de kirkelige Forhold, der var
en Følge af disse gjentagne voldsomme Sammenstød, gjorde
en hyppigere og mere virksomt indgribende Optræden fra den
throndbjemske Erkebiskops Side ligefrem nødvendig, saa at
man blev vant til i ham at se den islandske Kirkes rette Styrer,
og forberedede paa samme Tid Overførelsen af Valgretten til
de islandske Biskopsstole fra Islændingerne selv til
Domkapitlet i Nidaros.
Biskop Gudmunds geistlige Foresatte saa sig nødt til at
tøjle hans ilde beregnede Iver, hvorved han kompromitterede sin
Sag, ja endog til ligefrem at desavouere ham og suspendere ham
fra hans Embede; men endnu mindre kunde hans Kollegers, de
skaalholtske Biskopper Paal Jonssøns (1195—1211) og Magnus
Gissurssøns (1214—1237) Forhold billiges fra kirkeligt
Standpunkt, idet begge disse, der hørte til to af de fornemste
styrende Ætter paa Island, under Stridighederne mellem Gudmund
og Høvdingerne snarere tog Parti for disse end for hin, ialfald
stillede sig ubetinget paa den gjeldende Lovs og Landsrets
Standpunkt ligeoverfor Gudmunds hierarkiske Tiltag og
optraadte i samme Aand som deres Forgjængere under
Aristokratiets Velmagtsperiode. Tiderne havde nu forandret sig, og der
krævedes nu en anden Optræden fra Kirkestyrernes Side;
Striden mellem Kirke og Ståt var engang bleven vakt, og det kunde
ikke gaa an at lade den falde igjen; det gik ikke an længer
at repræsentere paa engang Aristokratiet og Kirken i Lighed
1 T. Ex. Aron Hjerleifssøn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
