Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252
Modsigelse,1 og fra nu af var det stadig Erkebiskoppen i
Throndhjem og hans Domkapitel, der besatte de islandske Biskopsstole.
Men saaledes var dog nu, ikke stort mere end en
Menneskealder efterat en strengt kirkelig Retning havde begyndt
at gjøre sig gjeldende paa Island, den Forening af geistlig
og verdslig Myndighed, hvorved det havde lykkes det
islandske Aristokrati at konservere sit fra Hedenskabet stammende
Herredøme, saagodsom ganske bleven sprængt. Det var vet
endnu det sedvanlige, at Presteembederne besattes af de
private Kirkeejere; men mangesteds var dog nu Kirkerne stillede
under Biskoppens Raadighed, der indsatte de ved dem tjenende
Prester, og herved var dannet Kjernen til et Presteskab, som
ikke skyldte sin Stilling til nogen verdslig Myndighed eller
forbandt den med nogen verdslig Bedrift, og som altsaa ganske
fyldestgjorde den kanoniske Rets Fordringer. Det var bleven
slaaet fast som Regel, at den, der vilde indtræde i Kirkens
Tjeneste, maatte frasige sig enhver anden offentlig Stilling, og
paa samme Tid var der sørget for at ophjælpe de af de private
Kirkeejere ansatte Prester, saa at de bleve noget mindre
afhængige, end de fra først af havde været.2 Biskopsstolene vare ikke
længer et Slags Beneficier for enkelte af de store Ætter;
Biskopperne valgtes ikke længer af og blandt Aristokratiet og v-are
ikke længer ved Frændskabs- og Venskabsforbindelser bundne
i sin Holdning ligeoverfor dette, men kunde som Udlændinger
helt og uden Sidehensyn arbejde for de kirkelige Interesser.
Den islandske Kirke var, kort at sige, et godt Stykke paa Vej
1 Jon Sigurdsson udtaler i Dipl. Isl., I. S. 427 den Mening, at man ved at
besætte Islands Biskopsstole med Nordmænd har handlet efter de paa denne
Tid i Norge sig opholdende islandske Høvdingers Raad, og at disse have
givet et saadant Raad, fordi de troede, # at fremmede Biskopper, som ingen
Æt havde at støtte sig til i Landet, vilde blive mindre haarde at drages
med end de indenlandske, saa at paa denne Maade det gamle Høvdingvelde,
der var „lækkaö eigi allitiö fyrir biskupsvaldinu", atter kunde rejses. —
Det synes dog ikke meget rimeligt, at de islandske Stormænd skulde have
fundet ud, at det var til Fordel for dem, at Biskopsstolene bleve besatte
med Udlændinger, endnu mindre, at Aristokratiet skulde have lidt derunder,
at Biskopperne hidtil havde været tagne af dets egen Midte. En anden
Sag er det, at det islandske Aristokrati nu var saa opløst og de enkelte
store Ætter, der stod igjen, indbyrdes saa uforligelige, at den ene ikke
undte den anden den Forfremmelse, der laa i Besiddelsen af den
biskoppelige Verdighed.
1 Maurer, Island, S. 243.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
