Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
253
til at blive, hvad den skulde blive: en Ståt i Staten, om den
end ikke paa langt nær kunde siges at holde Samtidens
hierarkiske Maal. Dens Førere vare ikke længer de samme som det
verdslige Samfunds Førere; der var en «pouvoir spirituel» og en
«pouvoir temporel», som hver havde sine Repræsentanter, medens
begge tidligere havde været samlede hos de aristokratiske Ætter;
det blev allerede af denne Grund umuligt for disse at fastholde
sit fordums uindskrænkede Velde over Opinionen; Folket delte
sig mellem dem og Kirken; og det var endog naturligt, at de
sterkeste Sympathier hos Mængden fulgte denne, der overalt
optraadte som den Svages Beskytter og overalt hentede Næring
af og bidrog til at udvikle de demokratiske Instinkter.
Men ikke blot deri kommer Fælledsskabet mellem det
islandske og det norske Aristokrati tilsyne, at de begge, som
udsprungne af det hedenske Forfatningsliv, maatte rammes og
rammedes i Roden af Religionsforandringen eller dens
Konse-kventser; vi ville ogsaa fra en anden Side se, at de samme
indre Grunde vare virksomme til at undergrave begges Magt.
Vi have omtalt, hvorledes de islandske Godeætter ved at forene
sig dannede en Ståt, hvis Myndighed de delte sig imellem, og
hvorledes det var en i Hovedsagen hermed stemmende
Udvikling, der foregik med det norske Hersearistokrati, da dets
Medlemmer bleve Kongens Lendermænd og i denne Egenskab kom
til at repræsentere Statsautoriteten ved Siden af den i Ætterne
nedarvede lokale Styrelse. For begge Klasser, og navnlig da
for de islandske Goder, var denne Forandring i visse Maader
et Fremskridt, der medførte en Magtforøgelse eller ialfald en
Ophøjelse i social Henseende. Saalænge Godeætternes
Myndighed var indskrænket til de enkelte Kredse eller Menigheder, der
havde dannet sig om dem, havde den snarere en moralsk end
en retslig Karakter. Goden var den første blandt Ligemænd;
han styrede i Fælledsskab med de andre til Kredsen hørende
gode Ætter, der ofte ikke gav hans egen stort efter i Rigdom
eller Højbyrdighed eller Anseelse, som frivillig havde sluttet sig
til ham, og i hvis Magt det stod atter at træde ud af Kredsen,
naar de bleve misfornøjede med dens Ledelse, og at gaa over
til en anden Menighed eller selv at prøve paa at grundlægge
en ny. Anderledes blev Forholdet, efterat den islandske Ståt
var bleven grundlagt og havde opnaaet sin endelige
Organisation. Ingen kunde nu længer oprette noget nyt Godord, der
havde Krav paa statsretlig Anerkjendelse eller Ligeberettigelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
