Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260
mænd benyttede sig af sin Ret til at forlade ham og træde over
i Nabohøvdingens Tjeneste, ,og der berettes ogsaa fra den
islandske Fristats eldre Periode flere Exempler paa, at slige
Frafald have fundet Sted som Følge af en hensynsløs eller
efterladen Optræden fra Godens Side.1
Hele denne organiske Sammenhæng, der forbandt de
Styrende og de Styrede og gav hines Magt en fast Grund at hvile
paa, blev opløst i Sturlungetiden derved, at Godordene
ophobedes paa enkelte Hænder, eller derved at de under de indbyrdes
Fejder jævnlig gik over fra den ene til den anden. Høvdingen
var nu ofte en Fremmed blandt dem, han fik at styre over; hans
Herredøme havde nu mangesteds ingensomhelst Støtte i gamle
Ætteforbindelser, nedarvede Traditioner og Sympathier, men
gjorde sig simpelthen gjeldende som den Sterkeres Ret.
Kolbein Arnorssøn t. Ex. kunde være populær i Bygderne omkring
Skagafjorden, hvor hans Æt hørte hjemme; men hos Bønderne
i Eyjafjordens Hered eller i Vestfjordene, som ligeledes
gjennem en længere Tid vare ham underlagte, kunde han alene
skaffe sig Lydighed ved den Skræk, der stod af ham og hans
væbnede Følge.2 Sturlungetidens Oligarker optraadte
overhovedet mere som Krigerfyrster eller Røverhøvdinger end som
Lovens og den fredelige Statsordens Repræsentanter; det urolige
Liv, de fleste af dem førte, har vistnok kun levnet dem liden
Tid til at befatte sig med Lovstudium eller med at afgjøre
Rets-trætter mellem deres Undergivne; de traadte selv Lov og Ret
under Fødder og vare saameget mindre skikkede til at
repræsentere Loven ligeoverfor andre; det var mere til sine Flokke af
væbnede Mænd end til den Indflydelse, de kunde øve paa
Thingene, at de støttede sin Magt, og det blev derfor i denne Periode
ikke usedvanligt, at Goder og Lovsigemænd ikke mødte selv
paa Althinget, men lod sig repræsentere ved nogen blandt sine
Venner eller Klienter.3 Eftersom Godordene samledes paa
enkelte Hænder, faldt det iøvrigt af sig selv, at Høvdingen ikke
kunde vedblive at være for sine Undergivne, hvad han engang
var; han havde nu altfor mange under sig, til at han kunde
være en Raadgiver og Støtte for dem alle overalt, hvor de
behøvede Raad eller Hjælp. Det var umuligt for den, der skulde
1 Jvfr. Maurer, Island, S. 207.
s Se Sturlunga S., II. 1. S. 8 ff.
3 Maurer, Island, S. 163.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
