Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
322
har størst Rimelighed for sig.1 Men har Forfatteren af Ågrip
udskrevet Tbjodrek i Olaf Tryggvessøns Historie (og her gaar
det ikke an at forudsætte Tilværelsen af en eldre fælles Kilde,
saasom Odd, der utvivlsomt har skrevet senere end Thjodrek,
ikke henviser til eller omtaler en saadan), ligger det nær at
forklare de øvrige Overensstemmelser mellem begge Forfattere
paa samme Maade, hvorved Hypotheserne om fælles skriftlige
Kilder bortfalde. Vi antage altsaa, at Tbjodreks egne Ord bør
staa til Troende, naar han gjentagne Gange forsikrer, at han
ikke har havt skriftlige Kilder til sin Raadighed, og vi kunne
ikke finde nogen Rimelighed i, at hans Paastand om at være
den første, der havde forsøgt at skrive Norges Historie, skulde
være saa at forstaa, at han var den første i Norge, medens
Island ikke skulde være iudbegrebet. Thi vistnok er det
faktisk, at der, dengang Thjodrek sammenskrev sin norske
Krønike, existerede islandske Skrifter over det samme Emne; men
dermed er det ikke sagt, at han skulde have kjendt disse eller
havt Lejlighed til at benytte dem, og dertil kommer, at hans
Benegtelse af at have havt skriftlige Kilder paa et Steda
umiddelbart knytter sig til en Fremhævelse af Islændingernes
histo-risk-kronologiske Viden. Men har Thjodrek øst, hvad han
fortæller, af den mundtlige Tradition, kan vel hans Verk gjelde
som Vidnesbyrd om, at Traditionen, saalangt fra at være
afbrudt, endog havde holdt sig meget godt i Norge; det er dog
nemlig en lidet rimelig Forestilling, at han skulde have hentet
al sin Visdom fra rejsende Islændinger, med hvem han
tilfældigvis kunde komme i Berørelse; han vilde i saa Fald neppe
havde faldet paa at nævne disse særskilt ved Afgjørelsen af
et enkelt historisk Spørsmaal, ligesom jo ogsaa hans
Fremstilling, om den end i det meste stemmer overens med
Fremstillingen i de utvivlsomt islandske Verker, alligevel ved Siden
heraf har sine Særegenheder, der pege hen til en anden Kilde.
Man tør maaske ogsaa nævne Aagrip i denne Sammenhæng;
vel er det fremdeles et Stridsspørsmaal, om dette Verk er af
norsk eller islandsk Oprindelse; men det forekommer os, at de
mange afvigende Beretninger, hvorved det saa skarpt udsondrer
sig fra de islandske Bearbejdelser af det samme Emne (medens
1 Jvfr. G. Storm, De eldste Forbindelser mellem den norske og den islandske
historiske Literatur, Chra. Vid.-Selsk. Forh. 1875, S. 210 f.
2 Cap. 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
