Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
323
det stemmer overens med Thjodrek og især med den skotske
Hist. Norveg.), tinde den naturligste og simpleste Forklaring,
— og det uden Hensyn til hvorledes hint Stridsspørsmaal
afgjøres, — naar vi tænke os, at vi her have for os en, — direkte
eller indirekte, — Gjengivelse af den særskilt norske Tradition,
som i Hensyn paa Enkeltheder kunde afvige fra den særskilt
islandske, om den end i det Store og Hele faldt sammen med
denne. Et sikrere Bevis for Traditionens Styrke i Norge
frembyde de Slægttavler, der, efter hvad der nylig er bleven
paa-vist,1 have været indskudte i et norsk Haandskrift af den under
Navnet «Fagrskinna» sedvanlig kjendte Sagasamling; en Række
søndmørske Ætter ere her førte fra det 13de Aarhundrede lige
op til den hedenske Tid, og om de enkelte Personer er der
stundom meddelt Notitser, som vise, at det var mere end de
blotte Navne, som havde holdt sig i Erindringen; det er, for et
enkelt norsk Landskabs Vedkommende, næsten et Sidestykke
til, hvad Landnåmabök er for Island. — Vi se videre, at Kong
Sverre gjaldt for at være saa vel bevandret i den eldre norske
Kongehistorie, at han af en islandsk Sagaforfatter kunde citeres
som en Autoritet i Hensyn paa denne;2 vi se, hvor stor Vegt
baade han og saagodtsom alle hans Forgjængere i Kongedømet
lagde paa at sikre sig gjennem Digtning eller Historie et
berømmeligt Eftermæle og give Traditionen et fast Grundlag,
hvortil den kunde støtte sig; vi vide, at det norske Aristokrati
i det 13de og 14de Aarhundrede viste megen Interesse for sit
Lands Historie, og at de islandske Verker over dette Emne
blev en yndet Læsning hos de norske Stormænd, for hvem jo
disse Verker kunde siges at være et Slags Adelsdiplomer. Det
stemmer da kun maadeligt med disse Kjendsgjerninger at
antage, at den historiske Sands skulde have været saa sløv i det
forudgaaende Tidsrum, da Aristokratiet var langt talrigere og
sterkere, eller at forklare den Omstændighed, at Opgaven at
skrive Norges Historie næsten helt og holdent tilfaldt
Islændin-gerne, deraf, at man i Norge havde vanskjøttet Traditionen i
den Grad, at ethvert Minde om Fortidens Tildragelser var
udslettet.
1 G. Storm, Om Indskuddene i ,, Fagrskinna", Chra. Vid.-Selsk. Forh. 1875.
2 Odd Munk, Munchs JJdq., Cap. 60. Hermed overensst. Cod. Arnam. Cap.
69. Fm. Sög., X. S. 361. Brudstykket af den 3die Recension har istedetfor
„Sverrir" — „snotrir menn". At „Sverrir" her er den rette Læsemaade,
viser Maurer, TJeber die Ausdrücke etc., S. 66—67.
20*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
