Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
324
Vi mene derimod, at det er gaaet med den historiske Saga,
som det gik med Draapadigtningen. Hvad der var begyndt i Norge,
blev fortsat paa Island, i den samme Aand og (tildels ialfald) i
de samme Former. Den aristokratiske Samfundsforfatning har i
Norge som paa Island affødt en mere end sedvanlig levende
historisk Sands. Draapadigtningen har hist som her været
forbunden med Fortællinger i prosaisk Form, der kunde blive
Grundlag for en senere Tids nationale Historieskrivning. Der er i Norge
som paa Island jævnsides med den historiske Skaldedigtning gaaet
en Udvikling af den fortællende Kunst; Skalden paa Island var
Sagamand; han maa ogsaa have været det i Norge; der maa
ogsaa her have været en Saga og en Sagastil, om end selvfølgelig
ikke i den fuldt udviklede, faste Form, hvori vi møde den paa
Island. Men, idet Islændingerne monopoliserede hos sig
Bedriften som Hirdskalder ved de norske Kongers Hof, maatte
deres Konkurrence ogsaa i den historiske Fortællekunst blive
en saa overveldende, at hvad der var begyndt i Norge ikke
blev fortsat her med den Iver, som ellers vilde være bleven
vist. Man glemte ikke sin Historie; man vedblev at interessere
sig for de gamle Traditioner; men islandske Skalder vare de
officielle Historiografer ved Kongehirden, Landets aandige
Centrum; de fik et Ry som de bedste og paalitligste Fortællere, og
jo ivrigere Islændingerne syslede med at indsamle og sætte i
Stil Efterretninger om de norske Konger, jo mindre Opfordring
var der for andre til at give sig særligt af med en slig Syssel.
Saaledes blev ogsaa her den Omstændighed, at saamange gode
norske Ætter havde flyttet ud til Island og skabt sig en
selvstændig politisk Tilværelse, et Tab for Norge, men et Tab, der
vistnok tillige har været en uberegnelig Vinding. Vi tør tro,
at de Begyndelser, der skete i Norge i Slutningen af det 12te
Aarhundrede, til at skabe en sammenhængende norsk
Kongehistorie, dels paa Latin og dels i Modersmaalet, vilde have
været fortsatte, og at der vilde have fremstaaet i Norge, ved Siden
af de mange Oversættelser fra fremmede Sprog, en original
historisk Literatur, saafremt ikke Island havde været, og
saafremt ikke den overmægtige islandske Konkurrence havde
trykket den norske Produktion paa dette Felt. Men vi tvivle
selvfølgelig ikke om, at den nationale Historieskrivning, om den
havde fortsat sig i Norge istedetfor paa Island, ikke paa langt
nær vilde have opnaaet en saa rig Udvikling eller fuldkommen
Skikkelse; det er vist, at den ejendomelige Stilling, som de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
