Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
327
Herredøme, og den maa være bleven gjennemført paa en Tid,
da Koloniens aandige Overlegenhed over Moderlandet endnu
ikke kan have traadt frem paa nogen iøjnefaldende Maade. ’De
eldste islandske Haandskrifter, som nu kjendes, tilhøre Midten
af det 12te Aarhundrede;1 de eldste norske gaa op til sidste
Halvdel af det 12te Aarhundrede, maaske endog til sammes
Midte,2 og disse udvise ganske den samme Sprogform som hine.
Endog i det søndenfjeldske Norge, hvor Mundarten fra først af
maa formodes at have været mest forskjellig fra den, der taltes
af de til Island udflyttede Ætter, hvilke jo saagodtsom alle
hørte hjemme i det Vesten- og Nordenfjeldske, skulde man have
respekteret de sproglige Normalformer, der vare istandbragte
paa det fjerne, afsidesliggende Island, hvormed denne Del af
Norge vistnok kun stod i liden Berørelse, og lempet endog sit
Lovsprog, der plejer at være saa konservativt, derefter, da jo
de eldste til vor Tid bevarede Lov-Haandskrifter fra Viken og
Oplandene, af hvilke et enkelt Brudstykke synes at tilhøre
Begyndelsen af det 13de Aarhundrede, heller ikke frembyde nogen
merkelig Afvigelse fra Sproget i de islandske
Sprogmindes-merker. En saadan Tingenes Gang synes dog at stride mod
al Rimelighed. I det 13de Aarhundrede, da Island paa en saa
glimrende Maade havde hævdet sin Overlegenhed paa det
literære Felt, se vi, at Islændingerne tog efter visse Egenheder
ved den norske Skrivemaade; derimod er der intet Spor af, at
det omvendte har fundet Sted, at Nordmænd have taget efter
Islændingerne; det fremgaar heraf, at Udtalen i Norge og
særligt da vistnok i de norske Hofkredse har gjældt for den finere
og fornemmere;3 men dette stemmer da ikke synderlig vel med
Hypothesen om, at det fælles Skriftsprog udgik fra Island, og
at Island i det nærmest forudgaaende Tidsrum var saa
ubetinget toneangivende, at Norge derfra modtog sine sproglige Love
og Forordninger. Man ved, at skriftlige Optegnelser i
Modersmaalet først bleve gjorte paa Island i Begyndelsen af det 12te
eller i det tidligste Slutningen af det lite Aarhundrede; men
omtrent samtidig, — maaske endog før, under alle
Omstændigheder ikke meget senere, — er det samme skeet i Norge. Endog
om vi sætte Beretuingen om den ved Magnus den Gode foranstal-
1 Maurer, TJeber die Ausdrüeke etc., S. 55.
2 Norges gl. Love, I. 111—115. Jvfr. Munch., N. F. K, II.S. 1043, A. 2.
3 Flateyjarbok, III. Fort. S. XX—XXI. ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
