Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
342
Folkestammes væsentlige Enhed i literær og kulturhistorisk
Henseende gjennem hele den her behandledelPeriode. Vi mene
ikke, at det skulde være noget tilfældigt, at Literaturens
allerfleste, i Hensyn paa Stoffet nationale Verker ere tilblevne paa
Island, medens man i Norge hovedsagelig gav sig af med
fremmede Aandsfrembringelser, og det vil ogsaa, efter hvad der i
det foregaaende er bleven udviklet, være overflødigt at indgaa
nærmere herpaa. Men naar vi se, hvor levende man i Norge
interesserede sig for andre Nationers Literaturverker, hvorledes
man tilegnede sig dem umiddelbart eller ganske kort Tid efter
deres Fremkomst1: da maa vi dog heri se Tegn paa en aandig
Vakthed, der igjen peger tilbage paa et fælles Grundlag baade
for Islands og Norges literære Virksomhed. Den Sands for
Læsning, der udmerkede Islændingerne og bragte dem til at gjøre
sig fortrolige med fremmede Literaturer, varen Grundbetingelse
for deres egen Literatur, og er det rigtigt at sætte denne Sands
i Forbindelse med, at der hos dem har fundets et gammelt
og sammenligningsvis rigt traditionelt Aandsliv, maa vel den
samme Forklaring ogsaa gjelde Norge; ogsaa her maa
Interessen for udenlandsk Literatur være bleven vakt ved en
forudgaaende Udvikling, en national Aandskultur, som tillige havde
skabt Former, hvori det fremmede med nogenlunde Lethed
kunde tilegnes.
Det var fra det norske Hof, at Impulsen nærmest synes at
have udgaaet til den Virksomhed, hvorved man i Løbet af det
13de Aarhundrede omplantede en Række af den nordfranske
Romantiks Frembringelser og andre udenlandske Literaturverker
i det norrøne Sprog. Om Tristram og Isodds Saga, en af de
tidligst paa Norsk bearbejdede Ridderromaner, er det
udtrykkelig i et af Haandskrifterne berettet, at den blev skrevet efter
Kong Haakon Haakonssøns Foranstaltning;2 det samme synes
ogsaa at have været Tilfælde med Elis-Saga, Ivents-Saga og
1 Saaledes er „Sir eng leikar ed a Ljodabok" bevaret i en Afskrift, der ikke
synes at være yngre end 1240, medens Originalen, de franske ,,Lais", neppe
er eldre end 1220. (Se Fortalen til Keysers & Ungers Udg.). Bevers Saga
er en Oversættelse af det franske Digt Beuve d’Hanstone, der er forfattet i
Begyndelsen af det 13de Aarhundrede, medens Sagaen efter Sproget maa
henføres til Haakon Haakonssøns Regjering (Storm, Sagnkredsene om Karl
den Store etc., S. 13). Jvfr. Munch, N. F. H., III. S. 1027—28.
2 Ann. f. N. Oldk., 1857. S. 157.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
