Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
343
flere andre fra Fransk oversatte Verker.1 Ogsaa Kong Haakons
Ætlinger og Eftermænd, der, ligesom han selv, alle fik en lærd
Opdragelse, synes at have interesseret sig for denne Art af
literær Virksomhed og at have optraadt som dens Befordrere
og Beskyttere. Barlaam og Josaphats Saga skal, ifølge et
gammelt Vidnesbyrd, være forfattet af Kong Haakon Sverressøn,
som dog vistnok her er bleven forvexlet med Haakon den Unge,
Haakon Haakonssøns eldste Søn, kronet som Konge og i flere
Aar Faderens Medregent;2 om den anden Søn, Magnus
Lagabøter, er det fortalt, at han ved den islandske Abbed Brand
Jonssøn lod oversætte det gamle Testamentes historiske Bøger
samt bearbejde det latinske Heltedigt om Alexander den Store
paa Norsk. Magnus’s Søn, Haakon den Femte, sørgede for, at
et latinsk Digt om Helgeners Levnet, kaldet «Hellige Mænds
Blomster», blev overført i det norske Sprog,3 og om ham siges
det tillige i Indledningen til en af de gamle Roman
oversættelser, at han havde «mikit gaman at føgrum fräsøgnum», og at
han «lét venda mörgum riddarasögum i norrænu or girzku eflr
fraunzku».4 Skjønt det saaledes ved mange Vidnesbyrd lader
sig godtgjøre, at norske Konger i det 13de og Begyndelsen af
det 14de Aarhundrede patroniserede Arbejdet med at overføre
udenlandsk Modeliteratur i det norrøne Sprog, vilde det dog
visselig være en Misvisning at føre den hele Bevægelse tilbage
til det af Hoffet tagne Initiativ eller at forestille sig, at, naar
der i Norge, i Modsætning til Danmark og Sverige,
fremblomstrede en rig Oversættelsesliteratur i denne Periode, skulde dette
alene være at forklare af den tilfældige Omstændighed, at
Sverres Ætlinger paa Thronen fik en lærd Opdragelse og havde
arvet Stamfaderens Sands for Literatur og boglig Syssel. Man
kunde omtrent med ligesaa megen Ret deraf, at Sverres Saga
blev skrevet efter lians eget Tilsagn, at Haakon Haakonssøns
Saga sammensattes ifølge Sønnen, Magnus Lagabøters
Foranstaltning, at det om andre Kongesagaer kan formodes, at de
ere blevne udarbejdede efter Opfordring af det norske Hof, drage
den Slutning, at ogsaa den Gren af Literaturen, der behandler
1 Strengleikar cöa Ljödabok, Fort. S. XII. S. 1.
s Se Maurer, Ueber die Ausdrüeke etc., S. ’224.
3 Keyser, Litteraturh., S. 535—37. Maurer, Ueber die Ausdrüeke etc., S. 212—13.
4 „Han liavde megen Moro af gode Fortællinger og lod oversætte mange
Riddersagaer fra Græsk og Fransk paa Norsk". Keyser og Unger, Fort. til
Strengleikar, S. XI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
