Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
344
de norske Kongers Historie, skulde i sin Helhed være at føre
tilbage til Hoffets Initiativ og skyldes enkelte Kongers literære
Sands. I begge Tilfælde har den enkelte Mand, endog om
han var Konge, alene kunnet fremskynde og lede, ikke skabe
en Bevægelse, der tager slig Fart og naar et sligt Omfang.
Naar Sverre lod skrive Sagaer om sig og sine Forgjængere,
har vistnok udenlandske Hoffers Protektion af den nationale
Literatur været et Mønster, der havde Indflydelse paa ham; men
naturligvis savnede han ikke Tilknytningspunkter inden det
Samfund, i hvis Spidse han var stillet; han fulgte, som man
kan se, en Tradition, der var gammel ved det norske Hof;
han har havt et Publikum for Øje, hvis Interesse, hvis Sands
for Læsning han kunde gjøre Regning paa. At en Statsmand
i denne Tidsalder paa en saa systematisk Maade og efter en
slig Maalestok bruger literære Midler til at støtte sin Politik,
er et Kulturphænomen, der ikke kan have staaet for sig alene;
det vidner ikke blot om Sverres egen Storhed, men kaster
tillige et Lys tilbage over det hele Samfund og lader os formode,
at der i videre Kredse har været udbredt en efter Tidens
Lejlighed ikke sedvanlig Aandsdannelse. Paa lignende Maade bør
vi nu opfatte Haakon Haakonssøns og hans Eftermænds
Virksomhed for at omplante udenlandske Literaturverker paa norsk
Grund. Ogsaa denne Virksomhed forudsætter en ferdig Kreds,
hvis Deltagelse man kunde gjøre Regning paa, hvis Trang til
aandig Føde man søgte at imødekomme. Hoffet var gaaet i
Spidsen; men Hoffet var igjen afhængigt af sine Omgivelser, og
dets Initiativ kan alene have været et Udtryk for, hvad der
rørte sig hos disse. Vi føres tilbage til Kredsen af højbyrdige
Stormænd, der endnu stod tilbage, — Repræsentanterne for det
gamle Ættearistokrati, hos hvilket Skaldekunst og
Sagafortælling havde hørt hjemme, som midt under sit politiske Forfald
bevarede den derved udviklede Sands for aandig Syssel og
derfor begjerlig greb efter den Underholdning, udenlandske
Literaturverker kunde tilbyde. Vi høre om enkelte af disse
Stormænd i det 13de Aarhundrede, at de fra sine Rejser i
fremmede Lande førte med sig saadanne Verker, hvilke de siden
lod oversætte paa Norsk;1 vi se, at en Række Codices, inde-
1 Baronen Bjarne Erlingsson af Bjarkø, der opholdt sig i Skotland 1286—87,
fandt her Fortællingen om Fru Olif og Landres udsat paa Engelsk,
hvilken han førte med sig hjem og lod oversætte paa Norsk. Keyser,
Litteraturlist., S. 576. Storm, Sagnkredsene om Karl den Store, S. 65 — 66.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
