Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
376
Regjeringsanliggenderne. Han døde i 1299; det var altsaa et
Tidsrum af omkring tyve Aar, i hvilke der var aabnet en
gunstig Lejlighed for dem, som ved sin Titel og Æt repræsenterede
det gamle Aristokrati, til at gjenoptage Traditionerne fra dette
Aristokratis Velmagtsperiode. I en vis Forstand forsømte de
heller ikke at benytte denne Lejlighed. Vi se under Kong
Eiriks Mindreaarighed de Baroner, der stod i Spidsen for
Formynderstyrelsen, optræde baade med Kraft og Enighed og
fravriste Kirken, repræsenteret af den energiske Erkebiskop Jon,
saagodtsom alle de Fordele, hele den herskende Stilling, som
det havde lykkets denne at opnaa ved de med Magnus
Lagabøter afsluttede Konkordater.
Kampen brød løs umiddelbart efter Kong Magnus’s Død.
Erkebiskop Jon har forestillet sig, at den nye Konges
Umyndighed frembød en gunstig Lejlighed til at faa sikret og
udvidet de forud opnaaede Fordele, og lod derfor udferdige et
Provinsialstatut, i hvilket Konsekventserne af de i
Tunsberger-Konkordatet opstillede almindelige Forligsvilkaar mellem Kirke
og Ståt bleve dragne med den yderste Skarphed, og som endog
søgte at hævde for Geistligheden nye Rettigheder, der ikke havde
Hjemmel i hine Vilkaar. Men Baronerne i Kongens Raad
tilbageviste øjeblikkelig dette Forsøg og gik paa sin Side over
til et Angreb, idet de gav Forordninger og traf en Række
Foranstaltninger, der vare ligefrem stridende mod
Tunsberger-Konkordatet, og hvorved Kirken dreves tilbage til den Stilling,
som den havde indtaget under Haakon Haakonssøn (ifølge
Kristenretten af 1244). Forgjæves søgte Erkebiskop Jon at standse
Uvejret ved Bønner og Forestillinger; forgjæves anvendte han
de kraftigere Midler, der stod til hans Raadighed.
Regjerings-herrerne viste den aabenbareste Ringeagt ligeoverfor de
kirkelige Straffedome og besvarede Erkebiskopens Banstraaler med
at lyse ham og de ivrigste af hans Tilhængere utlæge, og
Udfaldet af Striden blev, at hele hans Verk omstyrtedes, medens
han selv døde i Landflygtighed, og at Kirken atter og for
bestandig maatte træde tilbage inden sine gamle Grændser. Denne
Sejr for den verdslige Statsmyndighed, der var saa fuldstændig,
og som blev vundet i en saa kort Tid, er nu først og fremst
et Vidnesbyrd om, hvor langt det var fra, at det Fodfæste, som
den katholske Kirke havde vundet i Folkestemningen, var
istand til at bære nogen højtstræbende hierarkisk Bygning.
Men det er tillige af Stridens hele Gang øjensynligt, at de le-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
